Death comes to Pemberley af P. D. James

Da jeg læste Jane Austen’s ‘Stolthed og Fordom’ sad jeg med et stærkt ønske om en fortsættelse. Jeg har læst flere forsøg på at fortsætte fortællingen for eksempel McCullough’s ‘The independence of miss Mary Bennet’, som var så dårlig, at det eneste man kunne gøre med den var at begrave den dybt i jorden som utålelig papir forurening. Men så kommer PD James med denne bog. For det første holder hun sig til sin egen stil, en kriminalroman; men derudover har hun fundet en tone og opbygget en atmosfære, som er rigtig, dvs. for mig som taget ud af Jane Austen, som hun skrev for 200 år siden og som virker troværdig til de værdier der er i den oprindelige bog. Strukturelt ligger den tæt op ad den originale, man læser meget om, hvad de forskellige personer tænker (dvs Elizabeth og Darcy); derud over fletter hun til sidst også personer fra Emma ind i fortællingen.

Bogen foregår 6 år efter de er blevet gift, de har 2 drenge. Det er selvfølgelig igen Lydia som starter tingene, da hun ankommer uanmeldt til Pemberley for at deltage i et selskab, som holdes hvert år i erindring om Darcy’s mor. Wickham bliver anklaget for mordet på sin ven Denny. Darcy må igen forsvare sin svoger meget mod sin vilje. Der er selvfølgelig intriger, utroskab og mordet selv, men også stor loyalitet hvor det måske ikke kunne forventes og alligevel er det ikke uden ‘noget for noget’. Udredningen er noget overraskende.

Jeg sidder med fornemmelsen: ja, det er rigtigt, det var sådan det var/skulle være!
PD James er i dag over 90 år gammel, og undskylder faktisk, at hun har begået denne bog for sin egen fornøjelses skyld. Men jeg vil nu have lov at sige tusinde tak for denne fortsættelse, som for mig at se ville være acceptabel også for Jane Austen.

Lån bogen på bibliotek.dk