351
2026
9788743411475
심여사는 킬러 (Mrs. Shim Is a Killer) 2022
Oversætter Ursula Olander (er oversat fra engelsk)
1 udgave 1 oplag
Fru Shim, enke og mor til to børn og med en fortid som slagter, men nu uden arbejde, svarer på en jobannonce fra Detektivbureauet Smil, der søger husmødre over 40 år.
Hun bliver dog noget chokeret da hun finder ud af at jobbet er som lejemorder. Hun takker imidlertid ja, da hun jo har sine to børns uddannelse at tage vare på. Det viser sig hurtigt, at hun er helt perfekt til jobbet, for omverdenen er hun bare en ældrekvinde der laver kimchi til sin børn og naboer, men på jobbet kommer hendes slagterierfaring hende til gode, hun mestrer kniven på allerhøjst plan. Et liv som lejemorder er ikke ukompliceret, og begivenhederne ved jobbet kommer hurtigt til at involvere andre end hende selv.
Det er en ret fascinerende bog, og det er en bog der bærer præg af, at det er en forfatter, der kommer fra en anden kultur end vores, hvilket udfordrer læseren på en god måde. Bogens omdrejningspunkt er Fru Shim, og hendes tilværelse som lejemorder, men det er ikke kun hendes fortælling vi får. Hvert kapitel repræsenterer en af de personer, der er en del af Fru Shims jobudførelse, og set ud fra deres perspektiv. Det giver læseren en kalejdoskopisk oplevelse, hvor billede ændrer sig hver gang et nyt kapitel bliver tilføjet, og man langsomt får skabet et 360 graders billede af bogens handling. Bogen er skrevet med stor humor, og jeg har flere gange under læsningen fået et godt grin. Men der er også en mørk bog om fattigdom og hvor langt mennesker kan drives i forsøget på at skabe sig en god tilværelse.
Kang Jiyoung (1978) er en veletableret og anerkendt sydkoreansk forfatter bosiddende i Paju nær Seoul. Hun er er særligt kendt for sine spændingsbøger og mørke, humoristiske fortællinger. Kang Jiyoung debuterede i 2009 med novellesamlingen Goodbye Paradise, og har efterfølgende skrevet en række novellesamlinger og romaner, hvoraf romanen Shopping Mall for Killers er blevet filmatiseret som tv-serie til Disney+. Romanen Lejemorderen Fru Shim, er blevet solgt til over ti lande.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Gutkind, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.