0 kommentarer

De vilde detektiver af Roberto Bolaño

af d. 25. april 2011
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

624

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-08946-2

Originaltitel

Los detectives salvajes

 

Hvilken forvirrende, hæsblæsende, farverig udflugt tager Roberto Bolaño os dog ikke med på i ”De Vilde Detektiver”! Bogen vrimler med personer, gader, byer, lande, dage, årstal, sex, digte og digtere. Så hold tungen lige i munden! Dette er en bog, der vil frustrere dig på det groveste med dens kompleksitet, men som også vil give dig uendeligt meget nydelse.

Bogen består af tre hovedafsnit. Mens 1. og 3. del er korte og kun består af dagbogsnotater fra én fortæller, er 2. del lang og udgør et stort sammensurium af beretninger fra forskellige personer. De har på den ene eller anden måde alle haft kontakt til Arturo Belano og Ulises Lima, bogens to hovedpersoner. Mange af disse mennesker stifter vi allerede – nogen mere end andre – bekendtskab med i bogens første del.

Beretningerne foregår i forskellige lande og byer og hopper mere eller mindre frem og tilbage mellem årstal fra 1976, hvor Belano og Lima flygter fra Mexico af en grund, man først får at vide i bogens 3. del, og helt op til 1996.

Bolaño formår at få bogens fortællere til at komme frem til hvad de egentlig vil sige gennem deres beretninger. De ændrer på deres beskrivelser, korrigerer dem, nuancerer dem. Effekten er nogle yderst troværdige personbeskrivelser, som fremstiller mennesket som modsætningsfyldt, mangesidet, reflekterende, meningsskabende, levende:

“Og Lima sagde ja, deromkring, i tyverne, men han sagde det med sådan en sørgmodighed i stemmen, med sådan en bevægelse, eller følelse, at jeg tænkte at jeg aldrig mere skulle komme til at høre en stemme der var så sørgmodig. Jeg tror ligefrem jeg blev svimmel. Don Octavios øjne og den fremmedes stemme og morgenen og Parque Hundido, sådan et tarveligt sted, ikke, så forfaldent, ramte mig, jeg ved ikke hvordan, i hjertet.”

Bolaños sprog er ligefremt, groft og skitsepræget. Det er bundrealistisk og derved langt fra hvad vi normalt forbinder med latinamerikansk litteratur. Han går dog på ingen måde på kompromis med sansemættetheden. Hos ham bliver en fremmed menneskemængde sammenlignet med en mørk flod, og kvinder kan smile som edderkopper.

Det vrimler med sprudlende sprogpassager gennem hele bogen. Jeg har lyst til at give jer del i dem alle, men jeg behersker mig og nøjes afslutningsvist med på det varmeste at anbefale alle bogelskere dette murstensmirakel.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter