Bogtyven af Markus Zusak

Den bog er helt oppe og ringe. Helt deroppe hvor der er ikke er meget andet at sammenligne med.

“Bogtyven” er en tysk pige under Anden Verdenskrig. Hun har det ikke nemt hos sine plejeforældre, men blandt andet ved hjælp af hendes særlige evne til at samle bøger op, der ligger og kalder på hende, holder hun sig oven vande. Det er en indlevende historie af den slags, man sjældent støder på, når tiden hedder 1930-40’erne i Tyskland. Krigen og i særdeleshed hverdagen skildres gennem pigens og Dødens øjne – det er en fremragende kombination.

Det er svært ikke at stoppe op nu og da gennem bogen og råbe, hold kæft hvor er det godt tænkt, det her! At lade Døden fortælle historien som den alvidende, underfundige og grotesk underholdende stemme er intet mindre end genialt. Og Zusak mestrer balancen mellem Døden-fortæller-kliché og stadigt overraskende finurligheder, hvor Dødens nærvær og fintfølende gemyt går lige i hjertet.

Sproget er poetisk velafbalanceret og tætpakket. Så elegant. Så menneskeligt tonerent, at det er en fornøjelse at suge følelserne ind. Poesien bliver aldrig kvalm, og bogen er delt op med herligt mange små kapitler og dødens pludselige indskydelser.

Bogens tagline: Når Døden fortæller, skal man virkelig lytte.

Det kan ikke siges mere præcist…

Lån bogen på Bibliotek.dk