30
2000
87-7289-658-2
Der er ganske få digtsamlinger som kan få et helt samfund på den anden ende, men med ””BLOD”” lykkedes det for Rudolf Kristian Albert Broby Johansen (1900-87), dansk kommunist, oprører og kunstpædagog – jo, ham med alle kunstbøgerne – at afstedkomme en vild debat, en retssag, og en beslaglæggelse af selve bogen! Først 45 år efter landsrettens dom – i 1968 – udkom bogen i en anden udgave.
”BLOD” er dels et eksperimenterende kunstnerisk projekt, dels et politisk oprør mod det etablerede borgerlige moralkodeks. Dette gjorde Broby ved at behandle et af samfundets allermest tabubelagte emner: Prostitutionen i storbyen.
”BLOD” er et krast skrig efter et menneskeværdigt liv for de nederste i storbyen. Skrevet med store bogstaver så ordene skal råbes ud. De prostitueredes liv er klædt af til skindet; vi møder dem hos kunden, på værtshuset og her ved den ulovlige abort: ”SKAMSLIDT DIVAN // PÅ RYGGEN TØS / MED CHEMIS-VALK OVER MAVE / SPREDBEN / BORER STRIKKEPIND / I KULHÅRS UDFRYNSET VULVA / GURGLENDE // LIG KØNS-KRYBER” (fra digtet ”Bordelpige dræber ufødt”).
Broby adresserer luder/madonna tematikken, han indleder med et hyldestdigt til den store danske stumfilmsstjerne Asta Nielsen, som netop var i stand til gennem skuespillerkunsten at udtrykke denne kvindens indre modsætning. I forsvarstalen efterlyser Broby en social samvittighed overfor samfundets dårligst stillede. Det er borgerskabets falske moral som er direkte skyld i eksempelvis prostitution, fordi de benytter sig frit af denne forbudte ydelse samtidig med, at de benægter prostitutionens eksistens.
Jeg vil anbefale udgaven ”Broby – en central outsider”. Red. Olav Harsløf, Museum Tusculanums Forlag, 2000. Bogen bringer hele fem af Brobys tidligste tekster – både ”BLOD” (1922), og ”Forsvarstale for BLOD” (1923), samt de senere ”Kunst” (1924), ”Kunst og Klasse” (1932) og ”Filmens Forbandelse, Fornedrelse og Opstandelse” (1935/38). Derved kan man i én bog få et overblik over både Broby Johansens kunstneriske værk og politiske program.