100
2010
978-87-7378-324-5
Ben Laden dévoilé, kunstner: Bercovici ; diverse: Isabelle Lebeau ; oversætter: Claus Fenger
Bag det fjollede omslag gemmer sig den alvorlige fortælling om Osama Bin Ladens liv og gøren. Samtidig er den en skitse over islamisk fundamentalismes udvikling i nyere tid, men desværre fungerer den samlede pakke ikke og det endda på flere plan. For det første er tegningerne for sløsede og i bedste fald uinteressante. Bercovici har ellers arbejdet på Splint & co, hvor barren for den grafiske kvalitet er ret høj. Det kvalitetsniveau fører han ikke videre her. Humoren er også mislykket, forsøgene på satire kikser groft. Sifaoui er sig pinligt bevidst at det at lave spøg med terroranslag svarer til at lave plat på ofrene for nazismens udrensninger. Han undgår klogt den fælde, men det gør også at der ikke er meget tilbage at lave spøg med. Bortset fra tumpede CIA agenter og ditto al-qaeda folk.
Terrorforsker Lars Erslev Andersen har lavet en dansk litteraturliste, og der er et register med noter, hvor grundlaget for handlingen dokumenteres grundigt. Fakta er på plads, men som sagt lider albummet andre graverende mangler.