Besværende kærlighed af Elena Ferrante

“Barndommen er et væv af løgne som fortsætter i datid,” tænker Delia, da det i en alder af 40 år endelig går op for hende, hvilken kvinde hendes mor havde været.

Inden moren Amalia helt uforståeligt drukner sig som 63-årig, ringer hun flere gange til Delia og udslynger byger af obskøniteter i en tilstand af kærlig eufori. Hvad går der af den ældre kvinde?

Delia må tilbage til Napoli for at konfrontere sin egen og sin families fortid og prøve at fatte, hvad der lå til grund for den dybt foragtede mors sidste ubegribelige handling.

En væmmelig, voldelig fidusmaler af en far. Morens enarmede bror, der ikke er meget bedre end den brutale far. En nydelig, ældre mand, der tilsyneladende gjorde moren sin opvartning i de mange år efter skilsmissen. Den ældre mands søn, som Delia legede pirrende lege med som barn. En gammel, slidt kjole og en flunkende ny. Det livslange armod.

Der er mange brikker i puslespillet, og til sin forundring må Delia revidere billedet af sin smukke, forslåede mor. Og af sin egen rolle i fortidens hændelser.

“Besværende kærlighed” er Elena Ferrantes ubegribeligt helstøbte debut, starten på en række romaner med uforglemmelige kvindeportrætter, som i mange år frem vil stå tilbage som noget af det enogtyvende århundredes fineste litteratur.

Ferrante skaber et håndkoloreret billede af det folkelige Napoli, som udlændinge (heldigvis) aldrig får at se. En nedslidt by befolket af stolte, forkuede kvinder og voldelige, sexistiske mænd. Af børn, der af deres forældres eksempler lærer at skrige alskens obskøniteter efter hinanden på den uforståelige, lokale dialekt. Af sved og sæd, af fysisk og åndelig fattigdom.

Tak for min betingelsesløse omvendelse til feminist, kære Elena Ferrante. Eller hvad du nu hedder i virkeligheden (who cares). Du er den bedste.

Lån bogen på Bibliotek.dk