Barnevognshaiku af Rasmus Nikolajsen

Denne anmelder har tidligere både læst og anmeldt to digtsamlinger af Rasmus Nikolajsen – og jeg var meget begejstret for begge digtsamlinger.

Nu har forfatteren bedrevet endnu en digtsamling, der har fået titlen ”Barnevognshaiku”. En ganske kort bog, der består af enkle og (meget) korte digte, som forfatteren har skrevet mens han har været på barsel og kørt tur med bebs i barnevognen. En periode, hvor man er i kronisk søvn-underskud, ikke lige har overskud til at skrive en murstensroman, men i øvrigt er overlykkelig over, at være forælder og ved at følge et lille barns udvikling.

Som man kan se af bogens titel er der tale om korte digte. Desuden også digte om et lille, nyt liv og digte om de helt nære sansninger.

Det er desuden digte om angst, angst for at miste (noget der ofte opstår når man får børn), om de små ting – en erantis i frost og om en babys forsøg på at kravle.

Dette er enkle digte, men også digte, som er smukke i al deres enkelhed, digte om kærlighed og om de største ting i livet. Et andet sted har jeg set digtene beskrevet med ord som ”skønhed” og ”klarhed” og jeg er ganske enig i, at man godt kan bruge de ord om digtene i denne bog, for det er en fortrinlig bog, velskrevet, smuk og i høj grad læseværdig – også for læsere, der ikke selv har børn.

Rasmus Nikolajsen har skrevet en bog med lysende og smukke digte, en bog som alle burde læse.

Modtaget som anmelder-eksemplar af forlaget.

Lån bogen på biblioteket