362
2014
978-87-7137-850-4
Katrine og Thomas er meget nyforelskede da Katrine finder ud af, at hun er gravid. Hun og Thomas har indtil da levet en sorgløs tilværelse med sex og alkohol ad libitum. Thomas mener, at Katrine er et fund. En af de få kvinder, som er ligetil og som han derfor kan finde ud af at være sammen med. Og Thomas er bange for, at Katrine vil ændre sig, hvis ikke i løbet af graviditeten, så i hvert fald når barnet er født. Alligevel vælger han at gøre “det rigtige” og parret flytter ind i en stor lejlighed på Frederiksberg. Desværre får Thomas ret. Katrine gennemgår en veritabel deroute fra femme fatale til, nå ja femme fatale. Alt tyder på at Katrine oplever en fødselsdepression så voldsom, at hun er til fare for deres barn og sig selv.
“- Lad være med at se sådan på mig, hvisker hun.
– Katrine? Thomas lyder forskrækket. Han læner sig hurtigt frem og lægger en hånd på hendes nakke. – Er du o.k.?
Løgner, hvisker stemmen og forsvinder med baskende vinger. Og med ét er det hele væk.
Hun sveder og fryser på samme tid. Hvad er der sket? Hun ser over på sin mor og retter sig op.
– Ja, selvfølgelig glæder jeg mig. Det er bare gået lidt stærkt det hele. Hun er pludselig så træt. Moren sætter koppen fra sig på borden med en skarp lyd. – Det er klart.
Hendes øjne. Har hun set det? Så hun, hvad der lige skete?
– Naturligvis skal I begge to lige vænne jer til tanken.
Farens glade barneøjne brænder på hendes kind. Hun vender sig og møder dem. En fugls øjne. Der er kommet noget sort og advarende i hans blik.”
Sideløbende med den nutidige handling er vi i Lyngby Vest i 1974. Og her er vi vidne til en skrækkelig barndom. En mor, der konstant er fuld, låser sin lille pige inde når hun skal have mandebesøg. Pigen kommer til at bo en kort periode ved sin moster, men bliver desværre sendt hjem til moren igen.
Er det Katrines barndom? Og hvis det er, hvilken oplevelse har så gjort, at moren har ændret sig så meget?
Katrine har kun én ven, der holder ved. Helle. Så vejen tilbage til en god tilværelse uden misforståelser er spøgelser er lang, sej og ensom.
Babyalarm er en psykologisk thriller. Og en af de gode. Ikke kun er sproget spændende, levende og billedrigt. Karaktererne er også nuancerede og gennemarbejdede. Men det bedste af det hele er alligevel plottet. Babyalarm er 363 sider kort. På de “første” 274 sider var jeg lykkeligt bevidst om, at jeg ikke anede, hvad der foregik i virkeligheden, i Katrines hoved eller et helt tredje sted. Omkring det sted i bogen begyndte sagens sammenhæng at gå op for mig, sådan da. Indtil jeg 10 sider senere pure måtte afvise mine tidligere teser. Kun for at hive dem frem igen omkring side 300. Men så kunne jeg også læse resten af bogen uden at skifte hest.
Og det er plottet, der hiver Babyalarm helt op i high score. Fordi det ikke giver sig selv. Fordi jeg som læser ikke kan lade være med at gætte. Og fordi det er umuligt at lægge bogen fra sig før det er opklaret, hvad der sker i Katrines hoved og hvad der sker i virkeligheden.