Anton Salems dukkehus Af Nikolaj Højberg

Nikolaj Højberg debuterede i 2009 med novellesamlingen “Vandringer i mørke”, som året efter blev efterfulgt af endnu en novellesamling “Lejlighed 42”. Jeg var især begejstret for debuten, men også “Lejlighed 42” er bestemt værd at læse.

Nu er Højberg også sprunget ud som børnebogsforfatter med romanen “Anton Salems dukkehus”, som i pressemeddelelsen beskrives at være rettet mod “… drenge i 10-12 års alderen med hang til action og hurtige fortællinger.” Og her er i hvert fald masser af action!

Robert er lige flyttet til et nyt hus sammen med sine forældre og lillesøsteren Sofia. Sammen med vennen Christian finder de et imponerende dukkehus på loftet lavet af legetøjsmageren Anton Salem i 1929. Sofia overtaler drengene til at hente det ned, så hun kan lege med det.

Om natten har Robert mareridt, og da han vågner, er Sofia væk. Robert er sikker på, at hun er blevet fanget i dukkehuset, og sammen med Christian lykkes det ham at komme ind i huset. Men det er først nu, at mareridtet virkelig begynder, for dukkehuset er fyldt med levende legetøj, og intet af det virker interesseret i at hjælpe drengene med at finde Sofia. Først da de møder spøgelsespigen Katrine, finder de ud af, hvor Sofia er, og nu bliver det et kapløb med tiden i en verden fyldt med ukendte farer.

“Da Robert lidt senere trak gardinerne til side, fik han noget af et chok for hele horisonten brændte med vulkaner, og mellem ham og dem lå en slette gennemskåret af glødende sprækker. Og ikke nok med det: Sletten var også alt andet end flad; den krummede så meget at det svimlede. “Hold da op mand!” gispede Christian. “Prøv lige at tjek den krumning. Vi er jo flere kilometer oppe!” Med dirrende fingre åbnede han et af vinduerne og lænede sig ud. “Der er en afsats vi kan gå på hen til et nedløbsrør, men der er dælme langt ned.” Inden Robert nåede at sige noget, svingede Christian benene ud over vindueskarmen og begyndte at kante sig til højre. “Tag mig med,” sagde Pax. “Jeg kan vise vej.”

Som i sine voksen-fortællinger lader Nikolaj Højberg verden udvikle sig fuldstændigt uforudsigeligt her i “Anton Salems dukkehus”, som nærmest er en blanding af “Alice i Eventyrland” møder “Hans og bønnestagen” peppet op med sværd, magi og masser af action. Dukkehus-universet ændrer sig konstant først med forskellige slags legetøj, og siden, som børnene bevæger sig ud af huset, med både fantasy-elementer og gedigne horrorstrejf.

I og med at det er en børnebog, er her personerne ikke så facetterede, men de fremstår overbevisende nok, og jeg er sikker på, at målgruppen ikke vil kede sig et øjeblik under læsningen, for Højberg putter hele nye twists and turns ind i fortællingen, så spændingskurven holdes stigende hele vejen.

En underholdende børnebog med en virkelig fed forside.

Lån bogen på biblioteket