0 kommentarer

Gurli Gris på mudderfestival – løft flapperne af Neville Astley og Mark Baker

af d. 19. marts 2022
Info
 
Sideantal

10

Udgivet

2020

ISBN

978-87-415-1194-8

Originaltitel

Peppa´s muddy festival (dansk tekst Julie Bloch Korsemann)

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Alle børnefamilier må efterhånden have stiftet bekendtskab med bøgerne og de korte tegnefilm på DR Ramasjang om den lille, kække gris ved navn Gurli Gris og hendes familie: Mor Gris, Far Gris og lillebror Gustav. Har man ikke selv mindre børn kan man alligevel ikke have undgået at se, at landets boghandlere har et massivt arsenal af bøger og merchandise om disse figuerer.

En af de utallige bøger, der er skrevet om Gurli Gris hedder ”Gurli Gris på mudderfestival”.

Det er en bog, der henvender sig til børn i børnehavealderen, måske også til de større børn i vuggestuen. Det er i hvert fald en bog, der har flapper på alle siderne, der kan løftes så man kan se flere billeder og læses endnu mere tekst.

Kort fortalt: Gurli Gris og lillebror Gustav er taget på børnefestival, hvor der er telte. Balloner og andre børnevenlige ting.

På børnefestival bygges der drager i et stort telt og familien skal om natten overnatte i deres eget telt på festivalpladsen. Da familien vågner om morgenen har det været regnvejr, hvilket passer Gurli Gris fint eftersom hun elsker at hoppe op og ned i mudderpøle – og så kan man jo lave mudderslotte i stedet for sandslotte.

Da festivalen skal til at slutte holdes der en koncert ved en stor scene, hvor frøken Gazelle optræder med sit band og alle synger, danser og hopper i mudderpøle. Gurli Gris siger hun elsker mudderfestivalen. Alle elsker mudderfestivalen!

”Gurli Gris på mudderfestival” er en sød og hurtigt læst bog om Gurli Gris og hendes verden.

Det er en helt klassisk bog for mindre børn med mange og store illustrationer og ikke ret meget tekst. Til gengæld er der næsten garanti for, at bogen vil være en succes hos de mindre børn – alene af den grund, at den handler om Gurli Gris.

Når det er sagt, så ER det faktisk en fin, lille bog vi har med at gøre her. Læsevenlig, fine illustrationer og en sød fortælling. En bog, der bestemt er værd at bruge tid på og som kan tåle at blive genlæst mange gange.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter