252
2010
978-87-7079-036-9
The prodigal wife
1.udgave
“Ingefærkrukken” er en fortsættelse af den populære Chadwick trilogi, om den store families sorger og glæder på landstedet The Keep i Sydengland.
Der er gået en del år siden sidst, Hal og Fliss har endelig fået hinanden og Hals søn, Jolyon, driver økologisk landbrug på gården. Problemerne lurer dog under idyllen. Jolyons mor, Maria, der forlod ham som 12-årig, vil tilbage i hans liv, men hvor nemt er det at tilgive fortidens synder?
Samtidig møder vi Cordelia og hendes unge datter Henrietta, der også har deres at slås med. En dag møder Henrietta og Jolyon tilfældigt hinanden og sød musik opstår. Men tør de begge stole på kærligheden igen og springe ud i det?
Handlingen i “Ingefærkrukken” er i princippet ganske banal, og man møder ikke mange overraskelser undervejs. Ikke desto mindre er det en ganske hyggelig og afslappende roman, der fænger fra start til slut. Willett er god til at beskrive personerne og deres bevæggrunde samt at give læseren fornemmelsen af selv at befinde sig i de smukke omgivelser i England. Samtidig var det skønt at høre om Chadwick familien igen, nye læsere kan med fordel begynde med den første bog i serien “Fremtids håb”.