Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine
525
2012
978-87-02-18415-0
3. udgave., 6. oplag
“Profeterne i Evighedsfjorden” opdagede jeg på min nabos bogreol og var begejstret. En roman om Grønlands historie! “Den har ligget der i en evighed, for jeg har bare ikke tid til at læse sådan en mursten. Vil du?”, spurgte hun. Og det gjorde jeg så.
Som Columbus opdagede jeg et fascinerende fremmed land: Grønland i årene fra 1782 til 1795. Christian VII var konge og den franske revolution og oplysningen var i fuld gang.
Bogens begyndelse er gådefuld: En kvinde sidder på en høj klippe over havet. Hun beder og venter. En mand nærmer sig bagfra. Kærligt fjerner han guldkorset fra hendes hals og støder en støvle i hendes ryg. Hun styrter med et høj skrig ned i det brusende hav.
Hovedpersonen er Morten Pedersen, der kommer fra Norge for at studere teologi i København. Fascineret af oplysningen og naturvidenskaberne, besøger han offentlige obduktioner for at lære den menneskelige anatomis gåder at kende. Med et behageligt gys kunne jeg pludselig lugte ligenes sødme og høre lyden af savens vej gennem knoglerne.
Morten bliver dog præst alligevel og sejler som missionær til Grønland. Han har en opgave: at konvertere og døbe! Sult, sygdom og grusomme straffe er hverdag i kolonien. Som gedebukke, der støder hinanden med horn og hove, kæmper mændene her om magten. På en rejse til Evighedsfjorden møder Morten to berømte grønlandske profeter, hvis trossamfund lever sammen i tro, håb og kærlighed. Morten hører på sit hjerte og gifter sig med sit livs kærlighed, en grønlandsk enke. Men kan han blive i troen og bevare håbet? Før Morten vender tilbage til Danmark og civilisationen, træffer han en afgørende beslutning, som forandrer resten af hans liv.
Jeg læste “Profeterne” i et åndedrag. Særligt interessant fandt jeg heltens indre konflikter: Skal han følge de ti bud eller oplysningens idealer? Naturen med is, sne, høje fjelde og dybe fjorde spiller også en afgørende rolle, og afspejler kroppens overlevelseskamp mod sult og sygdomme i en basal eksistens.
Ligesom John Irving kommer forfatteren med sin brug af mange sidehandlinger ofte på afveje. Denne form for evindelighed kunne godt forkortes! Jeg kan alligevel godt anbefale bogen som en meget spændende rejse i Grønlands fortid: en historisk kærlighedsroman og et moralsk maleri!
