Afkom af Henriette Rostrup
154
2007
978-87-7604-141-0
Det er ikke hvad jeg vil kalde “helt almindelige mennesker” denne novellesamling, bestående af 10 noveller, handler om. Tværtimod. Alle personerne er på en eller anden måde psykisk ustabile eller syge.
I 2 af dem er hovedpersonen morder. En handler om fobier, og i “Afkom” føler hovedpersonen sig overvåget af en due! – vel også en form for fobi. Mystiske kuverter med billeder i går igen i 2 af novellerne
”Selvmord i Skandinavien” beskriver 3 potentielle selvmordskandidater, med fakta i form af statistiske oplysninger om selvmord. Den skiller sig i sin form ud fra de øvrige noveller.
Sprogligt er der mange fine beskrivelser i bogen. Fra “Afkom” f. eks. denne beskrivelse af duen på gesimsen uden for vinduet: “En kvalmende kuldgysning ruller op ad rygsøjlen på mig ved synet. I virkeligheden synes jeg, duer er sindssygt ulækre, altid for nærgående, som joviale mennesker uden situationsfornemmelse, der træder for kraftigt ind i ens intimsfære, så man kan lugte deres svedige armhuler og dårlige ånde. Den slags mennesker, der ikke bemærket, når man rykker hovedet tilbage, men derimod bare følger med.”
De fleste af novellerne har en åben slutning, hvor læseren selv skal gætte sig til, hvad der er sket. Det er for mig et minus. Jeg kan bedst lide, når jeg får hele historien. Som i “Under puden”, hvor fortællerens mand, der er politibetjent, en nat kommer hjem med blod på tøjet. Han siger ikke noget om hvad der er sket, og de har ikke talt sammen siden. Men fortælleren finder et notat i avisen, der viser hvad der sket. Hun klipper siden i små bitte stykker og smider stumperne i affaldskværnen. Men læseren får ikke at vide, hvad der stod i det notat!
Jeg er ikke så vant til at læse noveller, og måske derfor er jeg ikke helt vild med bogen. Måske også fordi jeg ikke rigtigt kan identificere mig med de personer der beskrives. Den får 2 stjerner, vel vidende at en mere garvet novellelæser måske ville få mere ud af bogen.
