Per Nielsen – Lyden af en trompet af Poul-Erik Thomsen
149
2026
978-87-7406-162-5
1. udgave
I 2025 spillede Per Nielsen sin afskedskoncert med Sønderjyllands Symfoniorkester – efter knap 47 år som trompetist i orkestret.
Dermed mistede symfoniorkestret også sin eneste indfødte sønderjyde.
Per Nielsen er født og opvokset i Sønderborg. Nu er der kommet en fin biografi om Per Nielsen, skrevet af den tidligere redaktør på B.T. og JydskeVestkysten Poul-Erik Thomsen. »Per Nielsen – Lyden af en trompet« hedder bogen, der er udsendt af Historisk Samfund for Sønderjylland.
Per Nielsen har knoklet for at komme dertil, hvor han kom: I mange år ikke blot førstetrompetist i Sønderjyllands Symfoniorkester, men også Danmarks mest populære solotrompetist med 16 album og 400.000 solgte eksemplarer. Ni guldplader og tre platinplader. Den er der ikke mange, der kan slå.
Knap nok er han vågnet om morgenen, før han griber sin trompet og begynder at øve, siddende under dynen. Han gør det stadig i en alder af 72 år, selv om han er gået på pension fra symfoniorkestret.
Per Nielsen er ridder af Dannebrog og spillede til både Emma og Mærsk Mc-Kinney Møllers begravelser.
Poul-Erik Thomsens bog er velskrevet fra start til slut. Thomsen har brugt mange timer i selskab med Nielsen, der ikke ligefrem har ført scrapbog, men blot lagt avisudklip, breve, billeder og andre minder ned i nogle kasser – og dælme også en regning fra Ringriderkroen i Sønderborg dateret den 22. august 1978. Per Nielsen gav en omgang denne dag: Snaps, fadøl, whisky, cigaretter og bøffer. Det skulle fejres, at Per Nielsen havde vundet trompetkonkurrencen i Musikhuset i Sønderborg samme dag og dermed var blevet optaget i Sønderjyllands Symfoniorkester.
Poul-Erik Thomsen undgår at falde i fælden med »siger Per Nielsen«, »tænker Per Nielsen« og »fortæller Nielsen«. Den slags bliver for anstrengende at læse gennem en hel bog. Thomsen er nærmere en slags alvidende fortæller – næsten da.
Det var et hårdt slag, da Per Nielsen gerne ville have sine kolleger i symfoniorkestret til at medvirke på en cd med O mein Papa.
Det sagde orkestrets programudvalg dog nej til. Et programudvalg er med til at planlægge et orkesters kunstneriske repertoire. Udvalget fungerer typisk som et bindeled mellem musikerne, den kunstneriske ledelse og orkestrets administration. I udvalget sidder repræsentanter for musikerne samt orkestrets ledelse og administration.
Poul-Erik Thomsen fortæller, at »bag en lukket dør beslutter Per Nielsens kolleger, at de ikke kan være med til at spille »O mein Papa«. Ifølge modstanderne er den ganske enkelt for poppet«.
Og det er her, Thomsen ikke er alvidende, for mere får læseren ikke at vide fra udvalget eller om udvalgets beslutning. Men det har været en bet for Per Nielsen, der var tæt på at smide det hele, men som i sidste øjeblik fik hjælp fra et symfoniorkester i Prag.
Forhåbentlig vil ‘Per Nielsen – Lyden af en trompet’ finde et stort publikum blandt Per Nielsens mange fans og hos venner af Sønderjyllands Symfoniorkester. Man er med hele tiden, selv om det kunne have været rart med nogle citater fra nogle af de medvirkende kilder ud over Per Nielsen. Det ville have lettet formen, men er i sidste ende en smagssag. Et enkelt sted er der gået ged i kronologien. Der står i bogen, at den britiske dirigent Iona Brown tiltrådte som chefdirigent for sønderjyderne i 1987. Det var i 1997. Læserne burde dog være i stand til ret hurtigt at gætte det rigtige årstal, når de hæfter sig ved konteksten.
