Mørkets vidner af David Garmark
351
2026
Oprindeligt udgivet som en Mofibo Original i 2024
978-87-7596-452-9
1. udgave
Bestsellerforfatteren Nadia Enger nyder dagen på Krimimesse, hvor hun er omgivet af glade krimilæsere. Som forfatter er hun med for at lave interviews og præsentere sine bøger. Hendes glæde bliver brat knust, da hun får besked om at hendes lillebror er blevet fundet død. Senere modtager hun en besked på sin mobil, fra broderens kæreste Abdel, der fandt den unge mand død. Abdel beder Nadia om at møde ham, da han har brug for at fortælle hende noget, hvilket efterlader hende i en choktilstand. Pludselig ændres hendes trygge virkelighed, og sandheden om den bror hun troede hun kendte, smuldrer. Pludselig minder virkeligheden nærmest om en af voldsom udgave af de krimier, hun selv har forfattet.
Et andet sted i byen får Ruben, som er psykolog, osse en trist besked. Hans patient har begået selvmord. Da han kort tid efter får en ny patient, Nadia Enger, ser Ruben det som skæbnen, at de to i fællesskab skal søge svaret på, hvad der er foregået, er der en forbindelse til de to dødsfald? Det er dog en farlig vej at tage, og sagen tager da osse en drejning som ingen af dem har forudset, og snart er de også selv i fare.
Da jeg læste om bogen havde jeg egentlig troet at den var mere mørk og dyster end den er, forstået på den måde at der også er meget kærlighed og humor i den, hvilket bare var en positiv overraskelse for mig. Makkerparret Nadia og Ruben kan bare noget, ikke at de er supertjekkede, nok også i kraft af at ingen af dem jo er uddannet indenfor politiet, men de er meget sympatiske og menneskelige, hvilket jeg ikke altid synes er tilfældet i krimier.
Dynamisk opbygning af bogen, hvor man springer mellem Nadia og Ruben, men også til en 3. person hvis oplevelser i fortiden tydeligvis har eftervirkninger ind i bogens nutid. Hvem den ukendte person man læser om er, er dog svær at gennemskue, men jeg var topunderholdt bogen igennem.
Selve temaet i bogen og måden det udspilles på, minder mig lidt om Jussi Adler-Olsens “Døde sjæle synger ikke” samt “Offer uden ansigt” af Stefan Ahnhem, men denne er hoppet sejrsikkert ind på favoritpladsen.
