De Gyldne Laurbær
0 kommentarer

Den sidste spion af Leif Davidsen

af d. 23. januar 2005
Info
 
Sideantal

270

Udgivet

1992

ISBN

87-595-0149-9

Originaltitel

Den sidste spion

 

Det her kunne godt være dansk verdensthriller i allerbedste stil. “Den sidste spion” foregår i den periode, hvor østblokken begynder at smelte og et nyt verdensbillede toner frem. Alle er usikre på morgendagen, og fortidens betryggende system af spioner, kontraspioner, fjender og venner går fløjten, før du får set dig om.

Det mest fascinerende ved bogen er, at handlingen flytter rundt i hele verden og på mange planer. Leif Davidsen gør soldatens hverdag i en lille afghansk bjerglandsby troværdig, men får samtidig læseren filtret ind i den mistro og det dobbeltspil, der præger afviklingen af øst og vests sidste spionintriger. Denne bevægelse i sted og detaljeniveau forekommer naturlig og helt ligetil.

“Den sidste spion” er på sin vis en klassisk sammenstrikket krimi. Det er solidt håndværk, og historien flyder naturligt med et godt pace. Men der lurer ikke mange overraskelser i stilen, i sproget. Replikkerne og personkarakteristikkerne er flade og ikke altid lige sandsynlige. Måske netop på grund af forudsigeligheden, er romanen alligevel en god kandidat til natbordet eller rejsekufferten – underholdningen er i hvert fald sikret.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter