Smederim og brokker – 1. samling af Leif Bruun

Jeg bliver en smule forvirret undervejs fordi jeg ikke helt kan forstå sammenhængen i at man både skal høre nogen vitser, “belæres” om selvudvikling og samtidig forholde sig til små personlige anekdoter. Det bliver desværre for mig en opsætning som ikke fungere. Derfor tog det mig meget lang tid at læse denne bog, da det til sidst ganske enkelt var nemmest for mig at læse en enkelt tekst og så ligge den til side et stykke tid inden jeg læste næste tekst. Det var for at skille teksterne ad, da mange af teksterne intet har med hinanden at gøre.

Det er en pudsig måde at sætte en bog op på og den er ret personlig. Jeg er derfor også sikker på at der er et andet publikum til denne bog, end mig. Jeg vil derfor ikke sige at bogen ikke er værd at læse, for det er den helt sikkert. Man skal bare ikke forvente en bog som kan læses ud i en køre. Slet ikke fordi man undervejs præsenteres for holdninger og synspunkter som man ikke kan undgå andet end at tænke lidt over – om man er enig med forfatteren eller ej.

Bogen handler om flere ting. Der er nogen personlige beretninger. Nogen personlige oplevelser med selvudvikling og nogen små betragtninger af livet generelt. Så er der de små vitser som giver læseren lidt at tænke over og der er forfatterens personlige holdninger i forskellige sammenhæng – det være sig for eksempel hans holdning til kongehuset og hans holdning til politikere og kendte personer. De små illustrationer og billeder der er undervejs supplere den tekst de er sat sammen med ganske fint.

En anderledes bog fra forfatteren, bestemt et specielt værk. Som personligt ikke var det store hit, men som jeg samtidig er sikker på at mange andre kan få meget mere ud af end jeg kunne.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket