0 kommentarer

Inde i husene af Grit Niklasson

af d. 23. januar 2023
Info
 
Sideantal

118

Udgivet

2023

ISBN

978-87-970903-9-8

Originaltitel

Inde i husene

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Lidt vindueskigger er der vel i os alle. Når jeg går omkring på gaden og kigger på huse eller lejligheder, strejfer tanken mig – hvem mon der bor der?

I novellesamlingen”Inde i husene” tager Grit Niklasson os med på tur til et rækkehuskvarter, hvor vi hus for hus linder på gardinerne og ser, hvem der bor i husene.

Udgangspunktet er Violvej i Thisted, hvor forfatteren går en tur og digter noveller om husenes beboere.

Der er ikke hverdagskedeligt nogen af stederne, og skønt husene udefra er ens, så er de mennesker, der bor i dem, meget forskellige. Der er unge og gamle. Par og enlige. Ejere og lejere. Lønmodtagere og pensionister. En broget flok, der kun har det til fælles, at de bor i samme rækkehuskvarter.

Bogen består af i alt 10 noveller, en for hvert hus. Vi møder f.eks. den barnløse Lotte, der øjner chancen for at blive mor, da hendes søster bliver psykisk syg og den enlige mor Susanne, der har bildt Rasmus ind, at han er barnefaderen for at malke ham for penge. Og så er der Esther, der måske snart skal dø og har lavet en bucket-liste over ting, hun godt vil opleve inden hun forlader denne jord.

Jeg kunne godt lide de referencer, der var til de små hjem imellem, dem måtte der godt have været flere af.

Selvom jeg fik et kig ind i de små hjem, så var historierne ikke så dybe, at jeg digter videre på dem. Men der er jo også masser af andre rækkehuskvarterer, hvor man kan lave sine egne historier.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter