Blåskæg af Amélie Nothomb

Saturnine er en ung belgier bosat i Paris. I sin jagt på et nyt sted at bo, der ikke koster spidsen af en jetjager stifter hun bekendtskab med den rige spanier don Elemirio, der ønsker at udleje et værelse med eget bad i sin enorme lejlighed i et af Paris´ velhaverkvarterer.

Selvom Saturnine ikke har store forventninger vælger Elemirio at udleje værelset til Saturnine, og selvom Elemirio har et besynderligt ry flytter hun ind. Elemirio har tidligere haft 8 kvindelige lejere, der alle er forsvundet på magisk vis, og Saturnine er nysgerrig for at finde ud af, hvad der er sket med kvinderne.

I den første tid søger det umage par at pejle sig ind på hinanden, og Saturnine undrer sig over hvorfor det ligger Elemirio så meget på sinde, at hun ikke må gå ind i hans mørkekammer, hvor ham fremkalder fotos (Elermirios ord er, at hvis Saturnine går ind i mørkekammeret vil hun fortryde det, ligesom de 8 andre kvinder kom til at fortryde det – de har betalt med deres liv for at have trodset hans ønske om at holde sig borte fra rummet).

“Blåskæg” er fortællingen om det umage pars bofællesskab, det er fortællingen om forholdet mellem de to køn, men er også en dramatisk fortælling om at modstå fristelser og om at kontrollere sine impulser.

Romanen er på beskedne 125 sider, men er et sprogligt festfyrværkeri. Beskrivelsen af Saturnine og hendes tanker er overbevisende, hvorimod beskrivelsen af Elemirio halter lidt bagefter.

Handlingen er anderledes end alt andet jeg har læst, men dette er en spændende roman, som det er svært at finde kritikpunkter på.

Jeg lander på 4 stjerner for “Blåskæg” og vil gerne opfordre jer andre til at læse bogen.

Lån bogen på bibliotek.dk