Jeg elsker dig om femten år af Julie Badura
Det gamle udtryk, ‘at være på rette sted på rette tidspunkt’ materialiseres med omvendt fortegn i Julie Baduras lille roman ”Jeg elsker dig om femten år”. Så smuk en titel, og så smukt et bogomslag kan man ikke sidde overhørig, og det er også en ganske fin fortælling, som Julie Badura lægger for læserens fødder, […]
Den rullende kanon: En antologi af yndlingsdigte udvalgt af Thomas Boberg og Ib Michael
242 ynglingsdigte udvalgt og redigeret af Ib Michael og Thomas Boberg. Thomas Boberg har desuden stået for flere af oversættelserne. Den rullende kanon er som en skattekiste fuld af de skønneste juveler fra alle tider og alle verdenshjørner. Nogle gange kan man læse ti digte, andre gange kun tre eller et enkelt, fordi de mætter […]
Men jeg er her jo af Jørgen Leth
Jørgen Leth fejrer sin 80 års fødselsdag med den lille udgivelse Men jeg er her jo. Bogen er endnu et erindringsværk til den efterhånden lange række af sådanne, som den aldrende forfatter har udgivet. Men læsere af denne bog skal ikke forvente lange velbeskrevne hændelsesforløb fra forfatterens erindring sådan som det var tilfældet med Det […]
Fisk har ingen fødder af Jón Kalman Stefánsson
Den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson (født 1963) er en af Islands største forfattere. Han har udgivet ikke mindre end tretten bøger og har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris hele fire gange, senest i 2015 med ”Fisk har ingen fødder” Romanens hovedperson er Ari, der vokser op i den islandske by Keflavik. Byen er […]
Digterne af Pejk Malinovski
Digteren Pejk Malinovski (født 1976) er uddannet fra Forfatterskolen i 1998 og har i en årrække boet og arbejdet i New York. Tidligere i 2016 blev forfatterens bog ”Digterne” udgivet på Gyldendal, der (som titlen antyder) er lyrik om, hvad en digter er, og hvordan digteren agerer i verden. ”Digterne” er en samling korte tekster […]
Først er jeg drengen af Bo Green Jensen
Fred, kærlighed, kosmos, natur, Gud og et glorificeret udkanstdanmark. Jeg havde glædet mig ubeskriveligt til igen at læse noget af den skarpe journalist/forfatter Bo Green Jensen, men selv kritik af samtidens manglende forståelse af det væsentlige pakkes ind i sukkerpapir som i Landskabets lære: Til sidst kan jeg endelig se at det ikke betyder en døjt […]