0 kommentarer

YouTube-detektiverne 3 – Skyldig af Maria Rørbæk

af d. 27. februar 2025
Info
 
Sideantal

137

Udgivet

2025

ISBN

978870247226

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Vores venner har fået en ny sag de skal løse. Denne gang står der meget på spil for Elly og hendes familie. En ung mand har givet sig ud for at være fra banken, og vil hjælpe Ellis mormor med at stoppe en svindler der har overført penge fra hendes konto. Han skal bare bruge hendes hævekort med koder, så dem sender han lige en mand over for at hente. Dette besøg bliver dyrt for Ellys mormor, og da politiet ikke vil tage sig af sagen, ja så må YouTube-detektiverne i aktion igen. Da de begynder at grave i sagen, opdager de at det ikke kun er Ellys mormor der har mistet mange penge, men flere ældre i Treborg er blevet snydt af den samme bedrager. Men hvordan skal de afsløre ham, og kan de nå det inden der er flere der mister penge?

Skyldig er den tredje bog i rækken om de gode venner i YouTube-detektiverne, og den kan sagtens læses som en selvstændig bog. Den er velformuleret og Ingvild Marie Methis  illustrationer understøtter teksten så fint. Jeg synes det er dejligt at den på en underholdende måde tager en af tidens store problemer op. Det bevirker at den også er god som grundlag til en samtale om it svindel, også i andre sammenhæng, og at man ikke altid skal tro på at folk er det de giver sig ud for at være. Bagerst i bogen er et lille efterskrift der henviser til den virkelige verden.

Bogens målgruppe er de 10-12-årige, og den har et Lix 20 (beregnet ud fra s 47). Jeg har dog brugt den som oplæsning for mit ene barnebarn på 8 og hun syntes det var en spændende bog.

Maria Rørbæk (1973) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og driver sin egen virksomhed som forfatter og journalist. Hun debuterede som børnebogsforfatter i 2012 med “Farvel sut, sagde krokodillebarnet” og har siden udgivet over 40 børnebøger. Hendes værker inkluderer serier som “De Hemmelige Youtubere” og billedbøgerne “Bogstavtyven”, “Ordtrolden” og “Sprogheksen”.
Ingvild Marie Methi er en norsk tegneserieskaber og illustrator, der bor og arbejder i Danmark. Hun er uddannet fra The Animation Workshop i Viborg i 2018. Methi har bidraget til flere projekter, herunder tegneserieantologien “Hvad end der tænder dig” med erotiske historier skrevet af Thomas Schrøder, samt den barske fortælling “Menneskemonster” med manuskript af Glenn Ringtved.
*
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Gyldendal, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter