0 kommentarer

Vindens navn af Patrick Rothfuss

af d. 30. november 2011
Info
 
Sideantal

383

Udgivet

2008

ISBN

978-87-588-0831-4

Originaltitel

The name of the wind

 

Jeg så denne bog dengang jeg arbejdede i en boghandel og jeg må indrømme at jeg ikke gik efter den med det samme. Jeg hørte godt nogle bekendte anbefale den, men der må have været en lille brist i min opfattelsesevne for det var først på en ferie i år at jeg samlede den op og begyndte at læse den. Jeg ved ikke hvad jeg forventede af den, men jeg fik hurtigt svært ved at lægge bogen fra mig og da jeg havde læst den overtog min mand den med samme store fornøjelse.

Kote har sin egen beværtning ude i ingenmandsland, omgivet af få landejendomme og en lillebitte by. Hans medhjælp Bast bruger dagene på at forsøge at få lektioner af Kote, som han kalder Reshi, og på at forføre landsbypigerne efter tur. Og sådan går tiden indtil den dag Chronicler kommer til deres lille flække af en by.

Chronicler er en omrejsende skriver, men han er mere end den normale notar – det er ham der fortæller historier om heltegerninger og lignende. Han er grundig og lader sig ikke narre til overfladiske historier og nu har han udset sig Kote’s historie. For Kote er ikke en almindelig mand der ejer sin egen beværtning. Kote hed engang Kvothe. Han lærte magi på universitetet, han reddede hele byer i nød og han besøgte feernes rige.

Det lyder søgt. Det lyder som en kopi af alt det andet derude men det er det ikke. Fortællingen om Kvothe har været mange år undervejs og den er fantastisk velskrevet. Både unge og voksne læsere vil finde den spændende.

Det er første bind af The Kingkiller Chronicles.

Bogen blev læst på engelsk, men den er oversat til dansk.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter