0 kommentarer

Vandmærket af Naja Marie Aidt

af d. 20. juli 2011
Info
 
Sideantal

93

Udgivet

2011

ISBN

978-87-02-01518-8

 

For mig er ”Vandmærket” en form for klassiker, idet den udgør en milepæl i mit liv (so far, i det mindste). Da jeg var præ-teenager gjorde Tine Brylds Liv og Alexander stort indtryk og det samme gjorde altså ”Vandmærket”, da jeg blev præsenteret for en novelle fra bogen i en dansktime i 8. Klasse og faldt pladask for Aidt.

Jeg elskede mit møde med en ung kvinde, der langsomt gik til grunde i sin egen lille verden bestående af desillusioner og mild sindssyge på en meget poetisk måde. Ligeledes var det voldsomme liv med død, stoffer og sex, og den dertilhørende smerte og ensomhed, bevægende læsning for en ung pige, som jeg i sin tid var. Selv om mine teenageår ikke var helt så spændende, var det utrolig givende at blive taget med rundt i de følelsesmæssige afkroge i Danmark og stifte bekendtskab med andre unges sorger og glæder. Jeg håber, at mange unge (eller voksne; bedre sent end aldrig!) vil berige deres liv med Aidts første (og bedste novellesamling).

 
Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter