Vi der er nøgne af Stine Michel

Det er dystert, det handler om sorg (et mistet barn eller?), antidepressiv medicin, livsgangen når man skal lærer at sorgen er en del af ens liv. Ærligt så aner jeg det ikke. Men det er en stemning man kommer i og bliver præsenteret for undervejs. Jeg har vitterligt ingen anelse om hvad digtene skal fortælle mig som læser. Jeg kan ikke finde en sammenhæng, en mening eller sågar noget jeg kan tolke ud fra de skrevne ord. Så det er gætværk når jeg starter med at fortælle at det er digte som omhandler de mest mørke sider af livet.

Der er ingen forklaring fra forfatteren, ingen for eller efter tekst som kunne give en som læser et hint om hvad det går ud på. Men det er tungt og usammenhængende og samtidig ikke noget der efterlader nogen følelser. For selv om der er nogen lidt spøjse stregtegninger med undervejs, så giver de ikke rigtig nogen ide om noget heller. Der er dog noget med gud som åbenbart er vigtigt for forfatteren, men om det er fordi hun er glad for sin tro, har brug for at tro eller hvad, det vides ikke. Jeg er godt og grundigt forvirret.

Er normalt glad for at læse digte, også dem der er mere dystre og som viser de hårde sider af livet. Men her er jeg efterladt med ingenting og det gør det svært for mig egentlig at forstå hvad det er jeg har læst. Jeg kan ikke komme det nærmere end at det må være noget der for forfatteren har fyldt meget og måske stadig gør det. Men om det er personligt, et tab, en sygdom eller lignende det kan jeg ikke sætte en finger på. Men det er bestemt et anderledes værk. Og jeg håber at der er nogen som bedre kan tolke ordene end jeg formåede.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket