Ulven fra stepperne af Conn Iggulden
431
2007
978-87-02-05715-7
Wolf of the Plains
Historien om Djengis Khan starter i Ulvenes stamme, hvor Yesugei er Khan. En slags overhoved for hele stammen. Da hans næstældste søn kommer til verden, er Yesugei på togt mod nogle tatarer, der har vovet sig ind på hans territorium og han kommer hjem til sin yngste søn stadig stænket med blod. Barnet bliver født med sære varsler, blodklumper i hånden og ravgule øjne, men Yesugei vælger at se tegnene som positive og navngiver barnet Temüdjin efter den sidste kriger han dræbte samme aften.
Som sønner af en stor kriger og en Khan, lærer Temüdjin og hans 4 brødre at ride, skyde og kæmpe fra en tidlig alder. Den yngste Temuge bliver ikke den store kriger, men Kashan, Kachion, Behkter og Temüdjin udmærker sig hver især indenfor krigerens kundskaber. Noget de hurtigt kommer til at få brug for, for en Khan lever langtfra evigt og i Yesugei’s tilfælde bliver det starten på en magtovertagelse som efterlader den resterende familie unyttig for den efterfølgende leder.
De bliver derfor efterladt på stepperne mens stammen drager videre, og grundlæggende betyder det døden for den lille familie. Men Hoelun, drengenes mor, samler sin lille familie sammen og lægger grundstenene til at overlevelse og selvom blodet ganske rigtigt følger Temüdjin, klarer han sig ganske godt med hvad han har. Men lederen af Ulvenes stamme har ikke glemt dem, som stammeløse er de lovlige at slå ihjel af andre stammer og derfor er de altid i kampberedskab.
Djengis Khan var en legendarisk kriger for længe siden og der findes ikke meget autentisk materiale fra dengang til at skabe et fuldkomment indblik i hans liv og levned, men Conn Iggulden har nu gjort et forsøg. Om det er akkurat ved jeg ikke, men underholdende – det er det.
Bøger skrevet om legender kan være nok så spændende, men hvis ikke forfatteren bag har et talent med ord, så kan det være ligegyldigt – godt eksempel er en bog jeg tidligere har anmeldt om Alexander den store.
Denne serie af Conn Iggulden er dog værd at koble sig på hvis man er interesseret i næsten at kunne smage de søde skøroste og det varme fårekød der bobler i gryderne i de små jurter. Forfatteren har tydeligvis nydt at skrive om Temüdjin’s historie og det er der kommet et rigtigt godt resultat ud af.
