Tilbage til Kabul af Philip Khokar

Med udgangspunkt i amerikanernes invasion i kølvandet på 9/11, opsummerer Khokhar udviklingen i Afghanistan frem til dag, gennem møder med mennesker der mærker borgerkrigen på en daglig basis. DR-korrespondenten Khokhar rapporterer fra en krigshærget verden, hvor vejen til ledernes egoistiske mål er brolagt med en kombination af korruption og nepotisme. Præsidenten indsætter sine faste støtter på store poster, disse indsætter deres familiemedlemmer på ditto, og så kører det hele ad helvede til.

Afghanerne selv er en speciel demografisk mikstur. Ikke kun religion bestemmer den enkeltes tilhørsforhold, befolkningen er også opdelt i mange forskellige stammer, der bruges til at inddele andre i venner og fjender. Ergo kæmpes der ikke kun mod taliban, men der føres også krig indbyrdes, og mange af de krigsherrer der enten kæmpede med eller mod russerne under russernes invasion i 80’erne, sidder nu i parlamentet, hvor de både bekæmper hinanden, taliban og civilbefolkningen, mens de rager landets værdier til sig. Der er ikke meget håb for den menige afghaner, og det er her, på gadeplan, Khokhar fortæller fra.

Philip Khokhar opsøger de markante personligheder, der trodser krigsherrerne og talibans undertrykkelse. Han møder Malalai Joya, der måtte trække sig fra parlamentet, da parlamentets mandlige medlemmer kom med utilslørede dødstrusler, mænd der i øvrigt åbenlyst nød præsident Karzais gunst. Det viser med al tydelighed hvilke udsigter en kvindefrigørelse har i Afghanistan. Og hvis ikke talibanernes fremmarch brydes, vil det kun blive værre. ISIS lurer også, her melder de unge mænd sig ikke af ideologiske årsager, men ud fra økonomiske hensyn, for ISIS er finansieret af den voksende opiumproduktion, og som ISIS-kriger er man langt bedre betalt end som talibaner eller som reel afghansk soldat.

Selvom beretningen tidsmæssigt kun spænder over et få år, når Khokhar at miste mange venner og bekendte, og han undrer sig  over, hvorfor han bliver ved med at vende tilbage. Men han løfter ærligt sløret for læseren: Han er født af en dansk mor, hans far er pakistaner, en af de første indvandrere i Danmark, og en ret bemærkelsesværdig mand. Temmelig konservativ, med en urokkelig tro på sig selv, men samtidig så åben, at det ikke er noget problem da sønnen springer ud som homoseksuel.

Ganske som kollegaen Puk Damsgaard er Khokhars målsætning af berette fra en verden der er opgivet af danske (og udenlandske medier). Khokhar konstaterer knastørt, at i Kabul skal drabstallet i en terrorhandling være over 50 for at det har danske mediers interesse. Jeg græmmes.

Lån bogen på biblioteket