0 kommentarer

Manden med de dansende øjne af Sophie Dahl

af d. 26. oktober 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

84

Udgivet

2003

ISBN

87-90799-70-4

Originaltitel

The man with the dancing eyes

 

Hvornår ved man, at man har fundet den eneste ene og kan man miste ham/hende?

Sophie Dahl har her forfattet en mærkværdig lille novella, som handler om pigen Pierre. Vi møder hende første gang “i midsommeraftenens gyldne skumringslys, den slags hvor al mulig magi kan ske, og ofte gør det”. Hun iagttages af mennesker, som ikke helt ved hvem hun er og hurtigt får vi hendes livshistorie at vide. Undfanget blev hun i New York og var datter af en “forvirret botaniker” og en italiensk sopran. Hendes barndom foregår delvist i London-bydelen Belgravia samt Villa Splendida, som var et tilflugtssted om sommeren udenfor Rom.

Pierre er meget interesseret i at læse bøger og vender som voksen tilbage til London for at arbejde i en boghandel, som ejes af Mr. Beaney. En dag vendes alt på hovedet og dette sker, da hun møder manden med de dansende øjne. Denne er maler og hun bliver hans muse. De elsker hinanden, men en dag er det hele lidt for meget og kort tid efter rejser hun til New York. Her er der bejlere til højre og venstre, men ingen mænd er helt som ham med de dansende øjne. Men mødes de igen en dag?

Denne lille bog om Pierre er ganske interessant – og dette er ikke mindst grundet illustrationerne, som Annie Morris står bag. De passer rigtig godt til handlingen, men er af den lidt syrede slags. Det er en kort historie, men når man som læser har lukket bogen i, føles det som var den længere, i og med at den er godt fortalt og der er ikke meget overflødigt stof i den. Det er den anden bog, som jeg har læst af Sophie Dahl og det bedste ord, som kan karakterisere hendes bog her er: finurlig. Hun har bestemt ikke sin evne til at fortælle en god historie fra fremmede og jeg kan bestemt anbefale denne til alle, som har lyst til en god lille historie, der får én til at tænke over livet og om der egentlig findes en stor kærlighed derude et sted.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter