Gezi børnene af Gry Winsløw

Ada og andre medaktivister lever i et forskningskoorperativ, hvor de forsøger at finde måder at overleve og leve på i en ødelagt verden. Vi er i 2040’erne og verden som vi kendte den engang er ødelagt.

“Men selv matematikken giver ingen trøst. Hun har fået langt mere brug for at læse de artikler,  som psykologer og psykiatere skriver i disse årtier. Igen og igen sammenkæder de levevilkårene i en verden, hvor natur som natur i gammeldags forstand næsten ikke er til at opdrive, med mental sygdom og ubalance. Alle i netværket og kooperativet kender  symptomerne: Kronisk depression, stresstilstande…”

Ada hører om et terrorangreb lige dør om dør med kooperativet og tænker på, om det er hendes datter, hendes lille Gezi barn, der er ansvarlig.
Dette leder Adas tanker tilbage til Istanbul, hvor hun i 2013 var aktivist i demonstrationerne i Gezi park, mødte Turan og blev gravid med deres barn, datteren, som Turan ikke nåede at møde, da han blev dræbt.

Gezi børnene er for mig at se en nær slægtning til Auto fiktionen. Forfatteren er ikke hovedpersonen, men Gry Winsløw har taget en konkret begivenhed, urolighederne i Gezi park, og en reel problemstillig, de miljømæssige udfordringer vi står med her i 2023 og deres konsekvenser for kloden og for os som mennesker, og spundet en historien om Ada over det.

Det er en genre jeg som læser har det meget vanskeligt med, idet jeg har meget svært ved at parkere trangen til at vide, hvor meget der er fiktion og hver meget der er fakta, og i stedet koncentrere mig om oplevelsen og om budskabet. Det lykkedes lidt bedre for mig med Gezi børnene end med så meget anden litteratur af samme genre, og det skyldes nok to faktorer.
For det første af en del af handlingen i Gezi børnene er henlagt til 2040’erne der jo af gode grunde ikke kan være fakta, og for det andet at jeg finder problemstillingen så relevant at jeg vælger at kæmpe videre med at parkere trangen til facit og læse videre trods usikkerheden om fordelingen mellem fakta og fiktion.

Gezi børnene er et stykke velskrevet klimafiktion, med streg under klima. Den problemstilling der berøres i citatet, nemlig de konsekvenser vores miljøpolitik har på individplan er ikke en stor del af bogen, hvilket i min optik er en mindst lige så relevant problemstilling.

Lån bogen på biblioteket