Thorfinn, 1. og 2. del samlet! Af Claus Deleuran

Tilbage i 70’erne da danske tegneserier blev skabt af en håndfuld meget kreative galninge, – Rune Kidde, brødrene Deleuran, Peder Madsen m.fl., skulle man tro at der i stor stil blev gjort brug af den samme fremgangsmåde: start et sted uden manuskript og lad dig forføre af historien. Måske godt hjulpet på vej af en chillum eller to. Især de to Deleuran’er må have suget på den store pibe, for man skal dælme holde godt fast og indimellem være stærkt overbærende for at kunne grine af den hashinficerede humor.

Thorfinn er en rastløs ung mand der netop er flyttet hjemmefra, nærmest tvunget ud af på grund af pladsmangel  – mor har lige født barn nr 14! Han køber en jordbærmark af en bonde for 75kr, og finder en kæmpe tønde på stranden som han vil ruge som bolig. Eneste problem er at tønden er fuld, hvorfor hele byen inviteres på Rom. Da tønden er tom indrettes der på hyggeligste vis et hjem, men så kommer piraterne, der leder efter en stor tønde rom de har mistet. Der bliver krig mellem pirater og bysbørn, en strid der hurtigt bilægges, men to døve pirater får ikke med at der er er erklæret fred, hvorfor de bortfører Thorfinn, som nu må indstille sig på en tilværelse som pirat.

Det genfortalte dækker kun den første snes sider, handlingen fortsætter med på mesterlig vis at springe kalejdoskopisk hid og did, med skumsprøjt og kreative morsomme påhit i massevis.

Piraterne er gennemgående indslag i store dele af den fede og skæve historie, hvor der absolut ingen grænse sættes. Thorfinn og kæresten ender derfor blandt andet på månen, det værste og mest ophidsende han kommer ud for, er da familen skaffer ham en læreplads. Det tager simpelthen hans livsglæde. Bedst er den frie eskapisme. I et efterskrift fortælles om historien, der oprindeligt kørte i bladet Politisk Revy, et tidsskrift for fraktioner på den yderste venstrefløj. Blandt andet derfor ses Thorfinns store modstand mod at indrette sig efter systemet og gøre som familie og etablissement venter af ham.

Genial tegneserie! Første halvdel er bedst, måske da den er mindst politisk.

Lån bogen på biblioteket