0 kommentarer

Tara og magtens segl af Isa Lemvigh Clausen

af d. 9. april 2018
Info
 
Sideantal

241

Udgivet

2015

ISBN

978-87-93305-33-5

 

I landet Halvarden bor den unge pige Tara, hvor hun lever som slave hos de barbariske Bratanere. De overtog magten i landet for mange år siden og gjorde mange til slaver. Men før var landet frit, og det kan mange af slaverne endnu huske. Tara får derfor blod på tanden til at undslippe sin slavetilværelse, hun vil være fri!
Det er dog ikke nemt at forlade sin veninde Misti, men Tara lover at komme tilbage efter hende.. Taras herre Rokko sender dog et eftersøgningshold ud efter den unge slave, men heldigvis møder Tara sømanden Gaffa, der efter lidt overvejelse gerne vil hjælpe den unge pige. De sætter kursen mod hovedstaden, hvor Tara sætter sig for at løse mysteriet om landets undergang. Hvorfor blev den gamle konge afsat, og hvorfor er så mange blevet slaver?
Hun møder bla. drengen Arke, som viser sig at være af den gamle kongeslægt. Den gamle konge er nemlig ikke død, men holdes fanget på kongeborgen sammen med sin familie. Tara og Arke må derfor finde en hær, der vil forsøge at sætte den forhadte nye konge Baras ud af spil, hvilket viser sig lettere sagt end gjort. Men med hjælp fra sømanden Gaffa, alliken Ka og ikke mindst en stor ulv, kommer de to unge mennesker tættere på målet.
Samtidig længes Tara efter at kende sin egen historie, hvem var hendes forældre og hvorfor blev hun slave?

Dette første bind om slavepigen Tara er rigtig god underholdning for både unge og de lidt ældre. Historien er spændende og meget medrivende. Bogens univers er magisk og mystisk på samme tid, og efter endt læsning, har man straks lyst til at starte på bind nummer 2 i serien om Tara og hendes venner og ikke mindst fjender. 4 store stjerner fra mig.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter