320
2017
978 87 02 22607 2
Storesøster - oversat af Ilse M. Haugaard
1. udgave
“Regn og restskat hører til de sikreste efterårstegn i Bergen.”
Så er kammertonen slået an. Gunnar Staalesen inviterer os for 18. gang hjem til sin sjaskvåde norske kyststad og endnu et Varg Veum-mysterium. Tænk engang: Den knudrede privatdetektiv er med årene blevet så berømt, at der er rejst en statue af ham i Bergen.
Historien er både spændende og velformet. En dag dukker en ældre dame op på Veums kontor og beder ham finde en forsvunden guddatter. Damen er ikke en fru-hvem-som-helst, hun viser sig at være Veums hidtil ukendte halvsøster, så den gode detektiv indser hurtigt, at han har en privat aktie i sagen.
Nævenyttig som altid får Veum rodet godt og grundigt op i alskens betændte forhold, som mange mennesker helst så forblive begravet. Spor fører tilbage til en grufuld voldtægt i 1975 og videre til en ækel rockergruppe med lig i lasten. En moderne dødekult viser sig ligeledes at spille en ikke uvæsentlig rolle.
Og pludselig er vor helt ude, hvor han ikke kan bunde. Sagen bliver den farligste, Varg Veum hidtil har haft fingrene i. Så vidt, så godt.
Som sagt er historien fremragende. Staalesen skriver blændende, og man får i den grad lyst til at besøge stormomsuste Bergen snarest muligt.
Som gammel Veum-fan er mit problem, at Staalesen efter godt fire årtiers sameksistens med dette knarvorne, nu 61-årige mandfolk (bevidst?) nedtoner persontegningen til fordel for plottet. Veum anno 2017 er for glat til min smag, kanterne slebet næsten af, han er i dag en fit og kontrolleret deduktionsekspert, mens han før i tiden fjumrede betydeligt mere rundt, drak sig i hegnet og var et hyggeligt bekendtskab ikke ulig Ian Rankins John Rebus-figur.
Måske skulle Staalesen for en stund lade Veum passe sin trappetræning og i stedet skrive en ny Bergen-trilogi med andre interessante personager og miljøer. Bare et behjertet forslag.
Ilse M. Haugaard kan bryste sig af en sømløs oversættelse.