0 kommentarer

Mørkningen af Svenning Svenningsen

af d. 9. juli 2025
Info
 
Sideantal

262

Udgivet

2024

ISBN

978-87-7574-178-6

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Føler lidt som læser at det er en ugebladskrimi jeg har fået fat i her. Der er samme joviale stemning og måden der bliver beskrevet steder og personer er også i samme stil. Eneste forskel er at her får man hele historien på en gang og ikke i flere bidder. Men det til side, så handler krimien her om at der er nogen mennesker som forsvinder på mystisk vis. At der findes nogen kvinder som åbenbart skal sælges. At der er nogen som er i fare der slet ikke ved af at de skulle have gjort nogen noget. Så der er virkelig mange ting i gang selvom det ikke er en særlig lang historie. Og vi følger efterforskningen sideløbende med at der også er en familiehistorie og et begyndende kærlighedsforhold. Så når man kommer lidt ind i det hele og finder hoved og hale i det alt sammen, så er det en rimelig spændende bog.

Det er ikke en helt klassisk krimi og den er forholdsvis let at komme igennem, dog med lidt præg af at der godt måtte have været læst lidt mere korrektur undervejs.

Bogen er en opfølger til forfatterens tidligere værk: Huset ved søen. Men da det er en enkeltstående historie er det ikke noget man mærker som læser. Og det er derfor ikke noget der er skæmmende for historien på nogen måde.

Der er til gengæld nogen scener undervejs hvor man løber lidt tør for luft. For hold da op hvor sker der mange ting på en gang og især den ene karakter, Jens, går det hårdt ud over nogen gange. Så der skal man lige være forberedt på at det hele bliver ret indlevende. For historien kunne i princippet sagtens finde sted i virkeligheden, da den ikke er helt urealistisk anlagt. Og det trækker i den grad op at man føler den kunne være rigtig.

Anmeldereksemplar.

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter