0 kommentarer

Sorgenfri af Jo Nesbø

af d. 19. december 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

468

Udgivet

2004

ISBN

87-7394-963-9, 978-87-7394-963-4

Originaltitel

Sorgenfri (norsk)

 

Harry Hole er igen på banen i “Sorgenfri”. Sorgenfri er navnet på et kvarter i Oslo, hvor man skulle tro man kunne leve en sorgløs tilværelse. Det kan man måske også, men det er ikke alle, der er så heldige. En af Harrys gamle bekendte bliver fundet død. Tilsyneladende har hun skudt sig selv, umiddelbart efter Harry har forladt hendes lejlighed i Sorgenfri. Der er dog ingen, der ved at Harry har haft sin gang hos kvinden, og da han selv lider af total hukommelsessvigt, hvad angår den samme aften og nat, er det ikke let at rekonstruere begivenhederne, heller ikke for Harry selv.

Kvinden i lejligheden kommer fra en gammel magtfuld sigøjnerfamilie. Denne familie er vant til at ordne alting selv, uden myndighedernes indblanding, og det må Harry så prøve at forholde sig til.
Det er som sædvanlig en velskrevet krimi fra Jo Nesbø. Især får man et godt billede af Oslos sigøjnermiljø, og Harry Hole er jo ikke en hvilken som helst kriminalkommissær. Han er alkoholiker, og har en meget svag karakter over for kvinder, på trods af at han lever i fast forhold med Rakel og hendes søn Oleg.

Hvis du kan lide at læse kriminalromaner, så læs den her. Du bliver ikke skuffet.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter