Slottet af Franz Kafka

En tjekkisk Tornerose-historie, hvor redningsmanden farer vild..

Han er tilsyneladende blevet tilkaldt i sin egenskab af landmåler, men allerede på ankomstaftenen viser det sig, at ingen venter ham, ved hvor han skal bo, eller hvad han skal lave. I forsøget på at finde ud af det føres læseren ind i en mareridtsagtig vandring gennem en labyrint af regler og forordninger, hvis udstedere bebor slottet på bjerget højt over byen. Kun hvis man kender den rette procedure, person, formular, og det rette tidspunkt for en henvendelse – omstændigheder som er i vilkårlig forandring – kan man komme i kontakt med slottet.

Det usynlige, men magtfulde, system er allestedsnærværende. Frygten hersker, og alle domineres af ulyst til kontakt med slottets repræsentanter; skinbarlige skrankepaver fra helvede. Det er ikke tilfældigt at K netop er landmåler, for han støder konstant ind i landsbyens afgrænsninger og regler, også de sociale. Han hjælpes af en familie, som, uden at de selv eller andre rigtigt ved hvorfor, er udstødt af beboerne. En åbenlys tolkning er, at Kafka med fortællingen afspejler følelsen af at være brændemærket som jøde, af aldrig at være accepteret af samfundet, og som må kæmpe med en fjendtlig bureaukratisk hær af stivnakkede tyske embedsmænd.

K er og forbliver en udenforstående, som hverken kender reglerne, forstår hvordan det påvirker landsbylivet, eller i hvor høj grad det former beboernes tankegang. Gennem beskrivelser af bønderne som enfoldige, ja, næsten retarderede, mærker vi K’s forundring, og også K’s to tilsendte “hjælpere” er løjerlige og uforståeligt tjenesteivrige. Frieda, kro-værtinden, nærmest rives ud af stedets døs da hun kaster sig i K’s arme. Men ser hun ham som redningsmand, eller bruger hun ham i sit eget spil for at hævde sig i en småborgerlig lille-verden?

Læseren indvies i mystikken via lange tilsyneladende intetsigende dialoger, og i tilgift monologer. Det gør fortællingen lidt omstændelig, men efter de indledende miljø- og person beskrivelser får historien mere fremdrift. Underspillet humor letter læsningen, som da en række ubetydelige embedsmænd nidkært kæmper om ligegyldige sagsakter fra hver deres små båse. K er her en hund i et spil kegler; fuldstændig uvidende om, at han er årsagen til den samtidige oprørthed og opstandelse.

En stilistisk lidt svær, men også mesterlig, politisk-satirisk roman.

Lån bogen på bibliotek.dk