Morgenstjernen af Karl Ove Knausgård

Hvor nobelpristager Saramagos fantastiske roman ”Kain” forbander kristendommens forløjede fantasiunivers, gør Knausgårds mindst lige så blændende roman ”Morgenstjernen” nærmest det modsatte.

Knausgård kræver spiritualiteten tilbage. Ikke alt kan måles og vejes, påstår han. Tidligere tiders forestillinger, som vi har ladet videnskaben aflive, er ikke nødvendigvis usande. I dag fornægter vi alt, hvad vi ikke kan se med vores egne øjne, og derfor mangler vi redskaber til at forklare det, vi ikke kan se og ikke forstår. Døden, til eksempel.

Siden menneskehedens opståen har mange haft en intuitiv fornemmelse af, at døden ikke nødvendigvis er sidste punktum; at mennesket har en sjæl, der kan leve videre under en eller anden form. Det afviser videnskaben, men Knausgård protesterer; der er jo hverken bevis for det ene eller det andet. Vi har blindt vænnet os til at tro på videnskabens påstande.

Som livslang agnostiker og ateist må jeg indrømme, at Knausgårds velunderbyggede tanker rammer en nerve. Fremover vil jeg være mindre skråsikker i afvisningen af alt, hvad mere åndeligt søgende sjæle har på hjerte…

Lyder det tungt og teoretisk? Ingenlunde. ”Morgenstjernen” er en veloplagt og vanvittigt underholdende roman om to sære døgn en sommer i og omkring Bergen. Vi følger ni hverdagsmennesker – en sygeplejerske, en journalist, en universitetsprofessor, en præst m.fl. – der hver især foretager sig helt almindelige ting, som får os til at trække på smilebåndet af gensynsglæde. Man tisser, børster tænder, lugter surt af sved, vrisser ad hinanden.

Ind i den hyperrealistiske normalitet sniger sig noget uforklarligt, og handlingen udvikler sig til en norrøn afart af magisk realisme. Et kolossalt himmellegeme hænger over byen, en supernova? Det er brændende varmt, dyrene opfører sig så underligt, fornuftige mennesker ser syner.

Præsten Kathrine skal begrave en mand, hvis bisættelse blev varslet for ti dage siden – men hun mødte manden i levende live i går? Sygeplejersken Solveig assisterer ved en operation, hvor en afdød politikers organer skal fjernes – pludselig slår fyren øjnene op? Professor Arnes kunstnerkone Tove bliver psykotisk og dræber deres katte? Journalist Jostein tager hul på en monumental druktur, får blackouts og kaldes ud til et tredobbelt mord; medlemmerne af et satanisk band er blevet myrdet på bestialsk vis?

”Morgenstjernen” kredser om døden, i filosofisk betydning og helt konkret – vi lærer om forskellige epokers syn på død og væren – og præsenteres for en åndelighed, som er sjælden i nyere nordisk litteratur; uden tvivl inspireret af Knausgårds gamle helt, Kierkegaard.

Lån bogen på biblioteket