0 kommentarer

Åndesøstre af Lael J. Littke

af d. 14. juni 2009
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

194

Udgivet

2001

ISBN

87-553-2867-9

Originaltitel

Haunted sister

 

“Det regnede den dag, jeg døde”. Sådan starter “Åndesøstre”, hvor teenageren Janine fortæller om den eftermiddag, hun kørte galt sammen med sin kæreste Simon og døde.

Janine nåede så langt ind i dødsriget, at hun mødte sin farfar – og sin tvillingesøster Leonore, der døde 4 år gammel.
Pludselig vender Janine tilbage fra dødsriget; hun vågner op under genoplivningen, men hendes søster Leonore følger med. “Hun maste sig ind i min krop sammen med mig og udstødte et lydløst skrig. Nej, skreg jeg igen, før jeg sank ned i bevidstløshedens dybe mørke”.

En foruroligende og spændende fortælling om Janine, hvis sind og krop pludselig invaderes af den afdøde tvilling, der har sin egen dagsorden. Janine er bange for at fortælle sine forældre og lillebror om søsteren, men lillebroderen og deres hund fornemmer instinktivt forandringen.

Inden ulykken har Janine altid spøgt med, at kalde sig Leonore, når hun lavede gale streger, som ikke var passende for en fornuftig og stille pige som Janine. Men nu bliver hun bange for, at Leonore helt tager magten – og hun kæmper for at holde søsteren, der lyver og stjæler, i skak.

Janine elsker sin kæreste, den stille Simon, men Leonore vil hellere date pigecharmøren Rafe. Dilemmaet munder ud i, at Janine-personligheden træder tilbage for at lade Leonore-personligheden date Ralf og være i centrum. En noget psykedelisk tanke – men ikke desto mindre, lykkes det Lael Littke at gøre det troværdigt.

Janine kommer til psykolog og sammen finder de ud af, præcist hvad der gør, at Leonore er trådt ind på scenen – en let læst og gribende fortælling, der efterlader en på samme tid bevæget og urolig.

Bestemt et bekendtskab værd.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter