0 kommentarer

Slørets by af Zöe Ferraris

af d. 19. marts 2012
Info
 
Sideantal

509

Udgivet

2011

ISBN

978-87-645-0502-3

Originaltitel

City of veils

 

En kvinde forbrændt til uigenkendelighed driver i land ved den saudiarabiske havneby Jedda. Hun er dræbt i stor affekt med adskillige knivstik og en brækket hals, men er motivet monstro religiøst eller jalousi? Begge dele bringer letantændelige sind voldsomt i kog her i regionen. I kvindens niqab finder politiet en skjult bluetooth-enhed. Hun er derfor næppe stuepige, selv om de fleste mord på kvinder i det patriarkalske samfund netop begås mod værgeløse piger fra de omkringliggende lande.

Næsten samtidig forsvinder sikkerhedseksperten Eric Walker sporløst. Det sker næsten for øjnene af hans kone Miriam, der netop er ankommet fra USA. I flyet sad hun ved siden af den mystiske Apollo Mabus, hvis navn også snart knyttes til efterforskningen af sagen om den forbrændte kvinde.

Kriminalteknikeren Katya og hendes bekendt, ørkenguiden Nayir, kaster sig over mysterierne. De to har et godt øje til hinanden, men et kærlighedsforhold har lange udsigter, idet det er helt utænkeligt, at en kvinde og en mand, der ikke er gift eller i familie, mødes uden en chaperone. “Når som helst en mand er alene med en kvinde, er Satan den tredje part,” som der så rigtigt står i Koranen. Desuden er Nayir både genert og stærkt troende; han tør end ikke kigge direkte på Katya, da det er en stor synd.

“Slørets by” kunne have heddet “Mænd der hader kvinder”, hvis titlen ikke allerede var taget. Zoë Ferraris har selv boet i Jedda, og bogens styrke er netop de indlevede beskrivelser af saudisk dagligliv, spisevaner, beklædning og ikke mindst det religiøst-mandschauvinistiske kvindesyn. Mænd og kvinder har separate indgange og døre. Kvinder spiser i køkkenet, når der er gæster. Kvinder risikerer at blive pisket af ægtemænd og brødre med deres iqal, lædersnoren, der holder hovedbeklædningen på plads. Og det allestedsnærværende religiøse politi er naturligvis bemyndiget til at konfiskere kvinders hunde, da de små kræ selvklart blot er et påskud for at flirte med fremmede mænd.

Plottet er desværre så spinkelt, at det slet ikke kan bære de mere end 500 sider. Tomgangen undervejs er dræbende, når forfatteren igen og igen trækker i harnisk og drager på korstog mod islam. Personerne er alle todimensionelle skabeloner, hvis væsentligste karaktertræk handler om den pågældendes religiøse holdninger: Ven, fjende eller tåbe. I den kontekst bliver Nayirs fromme grublerier om Katya og Katyas mere prosaiske drømme Nayir temmelig enerverende i længden. Endnu engang må man bare ærgre sig over tidens mantra om kvantitet, når der skal vægtes mellem indhold og omfang.

“Slørets by” har fået fremragende kritik. Måske er det en af den slags bøger, der fortjener en kvindelig anmelder? Denne læser synes, at bogen lider af præcis de samme mangler som serien om Damernes Detektivbureau nr. 1, der foregår i Afrika, og Liza Marklunds ærkesvenske krimier: Enhver ansats til spænding og fremdrift er omhyggeligt kogt væk i en uklar suppe af rødglødende føleri og gråmeleret hverdag.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter