Senseis mappe bind 2 af Jiro Taniguchi og Hiromi Kawakami

Det er svært ikke at blive ramt at en følelse af tristesse, når blikket falder på forsiden hvor de to hovedpersoner kigger ‘ind i kameraet’ og ser ret melankolske ud. Taniguchi rammer plet rent stemningsmæssigt, for Tsukiko er hjælpeløst forelsket i den meget ældre Sensei, og deres platoniske forhold har nu varet så længe at det er ved at drive hende ud i depression. Hun drikker efterhånden tæt, også når hun er alene.

Sensei inviterer hende med på en øtur, men på hotellet har han reserveret to enkeltværelser, og deres spadsereture foregår i et tempo hvor den unge kvinde ikke kan følge med. Selv læseren bliver lettere irriteret på den lidt for livskloge Sensei.

Det er en god og gribende fortælling, meget stille i både handling og billedsprog. Her i andet og sidste bind sker der en udvikling i forholdet mellem de to, men læseoplevelsen er ikke helt så magisk som første bind.

Taniguchi var ikke helt tilfreds med den oprindelige slutning, og tegnede derfor to af Kawakamis noveller om og indsatte dem efter hovedhistoriens slutning. Man opdager derfor ikke at historien slutter for den glider ubemærket over i de to ‘noveller’, som skiller sig ud ved at der optræder fabeldyr. ‘Senseis mappe’ er stille hverdagsrealisme, så når fabeldyrene introduceres sidder man med en følelse af at man ikke helt er sikker på hvor de lige kom fra. Men det er altså bare Taniguchis forsøg på at gøre slutningen mindre abrupt. Jeg havde dog nok foretrukket at novellerne var blevet udeladt.

Man skal have læst bind 1 for at få noget ud af bind 2, da den fortsætter direkte hvor første bind slap.

Lån tegneserien på biblioteket