0 kommentarer

Sekten der genopstod af Mariette Lindstein

af d. 11. oktober 2020
Info
 
Sideantal

379

Udgivet

2020

ISBN

978-87-02-30246-2

Originaltitel

Sekten som återuppstod

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Andet bind i den planlagte spændingstrilogi om sektbevægelsen Via Terra. Forfatteren har selv været fanget i Scientology-sekten i 25 år og bygger sine personer og handlinger på egne oplevelser, dog med spændingsforfatterens privilegie, at lægge til og trække fra. Som læser væmmes jeg ved, hvordan sekten fastholder deres medlemmer og tyranniserer frafaldne medlemmer og håber naivt, at det ikke er så slemt som forfatteren beskriver.

Bogens hovedperson Sofa Bauman flygtede under stor dramatik i første bind fra Via Terra og fik sektens leder Franz Oswald i fængsel for voldtægt af et mindreårigt sektmedlem, der nu er gravid med tvillinger.

Fra fængslet lykkedes det Franz Oswald at styre de sektmedlemmer, der er forblevet på Tågeøen, hvor de venter på, at den store leder vender tilbage efter sin fængselsdom, samtidig med at han planlægger, hvordan han får Sofia tilbage.

Imens forsøger Sofia at opbygge sin nye tilværelse udenfor murene og flygter til San Francisco, hvor hun under en ny identitet får job på et bibliotek. Hjemme i Sverige har hun efterladt kæresten Benjamin, der også er flygtet fra sekten samt sine gode ven Simon, der efter at være flygtet fra sekten har skabt sig et andet liv på Tågeøen tæt på Via Terra. Officielt har de ikke mere med Sofia at gøre.

Sofia indleder i San Franciso et farligt og pirrende seksuelt forhold til svenske Mattias, der pludselig en dag indfinder sig på biblioteket, hvor hun arbejder, og nu tager historien en uhyggelig drejning, da Mattias viser sig at være Franz Oswalds forlængede arm og kidnapper Sofia og bringer hende tilbage til sekten.

Bogen har mange uhyggelige sidehistorier, der dels holder spændingsniveauet oppe, men også på hver deres måde beskriver, hvor magtfuld en sekt kan være.

Hvorfor er Franz Oswald blevet så magtfuld og ond. Et spørgsmål man stillede i første bind af serien, og et spørgsmål som vi – og Sofia fra sit fangenskab i et kælderrum – får svar på gennem en dagbog skrevet af en Franz’s forfældre. Uhyggelig og ubærlig læsning.

Bogen kan godt læses uafhængigt af bind 1, men jeg vil anbefale, at man starter med ”Sekten på Tågeøen” for at få den fulde forståelse af Franz Oswalds onde herredømme.

Sidste bind venter forude  – og det glæder jeg mig til.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter