0 kommentarer

Sagaen om Isfolket 10: Vinterstorm af Margit Sandemo

af d. 22. oktober 2007
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

260

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7677-057-0

Originaltitel

Vinterstorm (svensk)

 

“Vinterstorm” handler om Villemo, en af de tre guløjede født i isfolket i denne generation. Villemo er den efterkommer, som ligner Sol mest. Sol var en mægtig heks og hendes skygge har kunnet anes i mange generationer efterhånden. Isfolkets efterkommere har kunnet mærke Sols beskyttelse gennem længere tid og i Villemo har mange af Sols træk samlet sig.

Villemo er, som Sol var, meget rastløs og en passioneret person. Villemo er dog opdraget godt nok til at have en del hæmninger i sig, så på det punkt ligner hun ikke sin familiære forbindelse der forførte sin første som 14årig. Desværre har Villemo arvet Sols interesse for det dyriske og da Villemo møder Eldar Svartskogen, en husmandsøn der hører under hendes families jorder, forelsker hun sig i ham.

Eftersom Villemo er det nærmeste en norsk familie kan komme til at være adelig, er det ikke en forbindelse der kan blive til noget, men forbindelsen bliver dog holdt ved lige da Villemo og Eldar rodes ind i en gammel fejde og en undergrundsbevægelse der vil se et frit Norge.

Der er meget action og spænding i denne roman, men det der tiltaler mig mest er hvordan Villemos forhold til Eldar beskrives. Eldar er en af de mænd der aldrig vil forbedre sig og Villemo er en af de kvinder der forsøger at redde sin mand fra sig selv. Det er en af de kampe, hvor der ikke er nogen vinder at udråbe. En problemstilling du også kan se i samfundet i dag.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter