0 kommentarer

Saga fra Valhal Af Johanne Hildebrandt

af d. 29. juni 2008
Info
 
Sideantal

344

Udgivet

2006

ISBN

87-638-0080-2, 978-87-638-0080-8

Originaltitel

Saga från Valhalla

 

I sidste del af trilogien om Valhal er det Saga man følger. Saga er Frejas barnebarn, resultatet af Ulls voldtægt af Idun og der er spået en stor fremtid for hende i Valhal. Desværre er hun endnu ikke blevet velsignet med kræfter. Selvom hun har hængt på det ceremonielle træ, har ingen af de 9 gudinder valgt hende som deres udvalgte og med hendes blodarv er dette umuligt at acceptere for præstinderne ved Frejas hof. Så de lader som om. Saga bliver gjort til dommer i nabostridigheder og agerer marionetdukke for de andre præstinder. Freja bliver ved med at håbe at Saga udvælges, men ikke alle præstinder har forståelse for det særlige ved Saga.

Der er stridigheder i Alfheim hvor vanerne slog sig ned efter flugten fra Vanaheim og svartsoten. Alfheimerne er ikke glade for vanernes fremgang på deres jorder og det syder af had mellem de to folk, selvom de er af samme blod. Denne murren står i lys lue, da ragnarok nærmer sig verden og Saga befinder sig pludselig i en situation, hvor hendes største støtte er en brændemærket morderske med hang til pyromani.

Endnu en gang fortæller Johanne Hildebrandt en fascinerende historie og det er tydeligt at se hendes interesse for den nordiske mytologi og de gamle gudindedyrkende kulturer. Gamle sagn blandes sammen og interessante resultater kommer frem, mens Hildebrandt fortæller om Saga af Valhal.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter