0 kommentarer

Rødt hjerte, blåt blod af Casey McQuiston

af d. 24. april 2021
Info
 
Sideantal

411

Udgivet

2020

ISBN

978-87-93681-85-9

Originaltitel

Red, white and royal blue

Udgave

1

 

Når kærligheden sniger sig ind mellem rivaler

Som både titlen og den pinke forside – hvor to unge mænd er karikeret – indikerer, at der her er tale om et LGTB-kærlighedsforhold. Derudover fortæller titlen “…blåt blod”, at der altså må været noget magt og/eller kongeligt indover. Og det er netop, hvad man kan forvente i denne historie.

 

Bogens to hovedpersoner er den unge prins af Wales, Henry, der har sit at leve op til for sit land og folk, og den flotte amerikanske præsidentsøn Alex, hvis mindste skridt bliver nøje fulgt af hele USA. De to unge mænd møder hinanden tilfældigt og finder hurtigt ud af, at de ikke kan udstå hinanden. Men da det er to landes ære og ry, der står på spil, må de håndtere deres had og lade som om de på samme bølgelængde. Det ændres dog, da de begynder at lære hinanden at kende og kan forstå hinanden, som ingen andre har formået. Det lysende had falmer langsomt hen og erstattes af en tindrende uimodståelig kærlighed. Men hvad gør man, når kærligheden ikke bliver accepteret af alle andre.

 

Casey McQuiston har skrevet en rom-com roman, men med en masse seriøse emner som politisk korruption, magt ansvar, internationale skandaler… Emner som i en typisk kærlighedsroman ikke vil blive tilskrevet så stor fokus. Samtidig er der ikke for lidt af de lyserøde følelser og tanker, og beskrivelser til den erotiske side bliver der også serveret. Bogen er skrevet ud fra Alex’ synsvinkel, og til trods for at man får en god personkarakteristik af Henry, ville det have været endnu bedre med kapitler fra hans synsvinkel også. Sproget er ikke så flydende hele tiden, og nogle sætninger kan være så kludrede, at jeg måtte læse dem flere gange for at forstå det. Om det er original-sproget eller den danske oversættelse, der er gået for hurtig, kan jeg dog ikke sige, men det ødelægger desværre flowet i historien.

Dét der gør bogen bedre er, at det ikke “bare” er en LGBT kærlighedshistorie, men McQuiston har tilskrevet karaktererne kant og kød, så der er reelle problemer, som begge karakterer kæmper med. Og det smukke i historien er forståelsen mellem karaktererne, og hvordan de får hjulpet hinanden med hver deres problem. De er mere end bare deres seksualitet, og dét er så vigtigt at belyse.

 

“Rødt hjerte, blåt blod” er Goodreads-vinder 2019 i kategorien som årets kærligheds roman og årets debut, og det må jeg give dem ret i. Den er hyggelig, sarkastisk, fjollet og tankevækkende. En feel-good roman med aktuel og vigtigt emne, der beskrives i en historie med humor og sympati. Budskabet om at man skal turde stå ved, hvem man er, trækker bogen op til 4 røde hjerter.

 

Anmeldereksemplar

Bedømmelse
Karakter