Drømmefangeren af Louise Voller

Ragn sidder som departementschef i Justitsministeriet i Danmark. Han har fået en ny ung og idealistisk kollega, som minder ham lidt for meget om hans datter, som han ikke længere ser, netop på grund af idealismen.
Hans karakteristik af kollegaen (og nok også datteren) er: “Der er en usynlig streg mellem charmen ved ungdommelig idealistisk ild og irriterende selvoptaget opførsel, og han er langtfra sikker på, at Kristina har fundet den balance.”
Vagn har sandsynligvis aldrig været i besiddelse af idealistisk ild, og da han og Kristine skal undersøge, hvorfor der pludselig er langt flere nepalesere på børnehjem og om alle børnene i virkeligheden er forældreløse, er den vanskeligste opgave for Vagn reelt set at holde Kristine i kort snor, så hun ikke ødelægger den gode stemning.
Imens er journalisten Astrid på vej til Nepal. Hendes kæreste var hende utro og da en gammel bekendt beder hende om at lære børnene på det børnehjem han bestyrer engelsk pakker Astrid kufferten i en fart. Vel ankommet finder hun dog børnehjemmet tomt, der er hverken børn, personale eller Tahal at se. Astrid finder dog en seddel: “Astrid, ring til politiet”.
Det gør Astrid og det viser sig, at alt på børnehjemmet nok ikke er foregået helt efter bogen og at Tahal og hans kollega er mistænkt for underslæb. Astrid, som havde lagt karrieren som journalist på hylden, prøver at finde ud af, hvad der er foregået på børnehjemmet og tager som en del af opklaringsprocessen arbejde som barneplejerske på et andet stort børnehjem. Det viser sig, at der her er sket meget værre ting end underslæb,
Astrid møder Thomas, der er i Nepal. Hans tilstedeværelse i Nepal har når alt kommer for en dag knap så meget at gøre med det løb, der afholdes i Nepal, men ret så meget med hans kommende adoptivbarn at gøre. Barnet kan nu pludselig ikke komme til Danmark, fordi Ragn og den unge idealist er blevet sat til at undersøge, om alle de 34 børn, der skal til Danmark i virkeligheden er forældreløse.
Thomas, Astrid og Astrids ekskæreste kæmper for at  finde frem til sandheden uanset hvor skrækkelig den er.

Drømmefangeren er velskrevet. Men det alene giver for mig ikke fem stjerner. Drømmefangeren er en tankevækkende roman om et børneliv på et børnehjem i Nepal, og politik og idealisme, der ikke altid går hånd i hånd, om smadrede fremtidsdrømme og om pludseligt opståede nye drømme og om én persons kompromisløse tro på, at alle kan være med til at forandre tingenes tilstand, hvis de vil.

Lån bogen på biblioteket