Pigen fra ´58 af Annie Ernaux

I 2022 vandt den franske forfatter Annie Ernaux Nobelprisen i litteratur, blandt andet for ”det mod og den kliniske skarphed, hvormed hun afdækker det personlige mindes rødder, fremmedgørelse og de kollektive begrænsninger”.

En af forfatterens måske mest kendte bøger er erindringsbogen ”Pigen fra 58”.

I denne bog skuer forfatteren tilbage til sommeren 1958, hvor hun var 18 år. Hun rejser fra sin katolske kostskole til en feriekoloni i Normandiet, hvor hun skal hjælpe med at passe de børn og unge, der skal tilbringe nogle uger eller måneder på landet.

Hun glæder sig til at slippe for forældrenes snærende bånd og glæder sig til at være fri og til at kunne arbejde sig hen mod en anden tilværelse, for hun føler sig intelligent og ikke så egnet til livet i en provinsby, hvor der ikke sker så meget. Hun er naiv og måske nok også lidt umoden – selv for en 19-årig at være, så det bliver en sommer fuld af oplevelser og bekendtskaber, der kommer til at præge den unge Annie mange år ud i fremtiden.

På feriekolonien møder hun H, som også er blevet ansat som pædagog på kolonien. Han er ældre end hende og hun er måske lidt stolt over, at han værdiger hende så meget som et blik. Det er første gang hun er sammen med en mand og bagefter plages hun af ulykkelig forelskelse og en skam, der kommer af at gået på en katolsk kostskole, hvor det ikke var så velset at have et forhold til nogen, som man ikke er gift med. I dag kan man jo bare ryste på hovedet af det, men nu er det jo heller ikke 1958 mere. Den ulykkelige forelskelse udmønter sig herudover i spiseforstyrrelsen bulimi, så den unge Annie for mange sorger ud af det kortvarige forhold.

Senere i livet bliver Annie en anerkendt forfatter og professor i litteratur og får på mange måder succes i tilværelsen. Men hun har altid forsøgt at komme tilbage til pigen fra 1958, for at se om hun kunne genkende pigen fra dengang, for at genkalde sig hvordan tilværelsen var for hende dengang.

”Pigen fra 1958” er på mange måder en vellykket bog. Det er for så vidt også en modig bog ved, at forfatteren ikke er bange for at udstille sig selv og ved, at det kan kræve mod at gennemanalysere det menneske man var for mange år siden.

Når bogen ikke helt fængede mig alligevel må jeg jo bare spørge mig selv hvorfor den ikke gjorde det.

Jeg tror det dels skyldes sproget, som jeg egentlig fandt lidt for tungt. Herudover kunne forfatteren i virkeligheden godt have gravet lidt dybere, der bliver krattet i nogle overflader, taget et par spadestik, men helt ned i materien om hvem Annie Ernaux var anno 1958 er jeg ikke helt sikker på vi finder ud af i denne bog.

Overordnet set en udmærket og fin bog, men jeg er ikke sikker på jeg får læst andre bøger af forfatteren.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket