436
2008
978-87-7955-109-1
The Naming of the Dead
Juli 2005: Edinburgh lægger ryg til G8 topmøde. Politi og ansatte fra halv- og heloffentlige efterretningstjenester er indkaldt fra hele Skotland og England til at passe på de politikere, embedsmænd og købmænd, som er samlet for at diskutere – og bekæmpe – verdens fattigdom. Presse fra hele verden er også ankommet og det samme er tusindvis af demonstranter. Hippier, almindelige nysgerrige, venstreorienterede, anarkister plus lokale og tilrejsende bøller gør hvad de kan, for at markere deres synspunkter. Edinburgh holder bogstavelig talt vejret, mens byens indbyggere i en uge knap kan komme på arbejde på grund af vejspærringer, demonstrationer og security-checks.
John Rebus og Siobhan Clarke falder over tre mord, som synes at høre sammen. Deres overordnede har hverken tid eller lyst til, at politiet, pressen eller nogen andre skal diskutere mordene på tre forbrydere, mens verdens opmærksomhed er rettet mod byen, men det kan Rebus og Clarke ikke tage sig af. Samtidig deltager Siobhans forældre i demonstrationerne, og hun får svært ved at fokusere sine kræfter.
”Navn på de døde” er en klassisk krimi med den efterhånden også klassiske politimand / opdager med hang til oprør og flasken. Det er en politisk spændende setting, og jeg var rigtig godt underholdt hele bogen igennem. Alligevel fængede personerne ikke rigtigt. Rebus har tydeligvis problemer med alkohol, men hvilken opdager med respekt for sig selv har ikke det? Desuden kan jeg godt lide mine hovedpersoner hamrende barske, seriøst pinte eller så intelligente, at de kan spidde enhver med en hånlig bemærkning, eventuelt alle tre i én. Det savner jeg her, hvor stilen er mere nede på jorden og – måske – mere virkelighedstro.
Dette er 13. bind om kriminalkommissær John Rebus. Rankin gør ikke noget specielt for at sætte nye læsere ind i hovedpersonerne, og man kan alligevel sagtens følge med.