0 kommentarer

Når noget slutter af Julian Barnes

af d. 19. januar 2012
Info
 
Sideantal

168

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7973-494-4

Originaltitel

The sence of an ending

 
“Historie er den vished, der fremkommer i det punkt, hvor hukommelsens mangelfuldhed mødes med dokumentationens utilstrækkelighed”

Tony Webster er bogens fortæller, og da vi møder ham er han pensioneret, fraskilt, har levet et almindeligt, fredeligt liv uden de store udskejelser. Han modtager en dag et brev fra en advokat: Hans ungdomskæreste Veronicas mor er død, og han har arvet 500 pund samt en dagbog skrevet af Adrian.

I bogens første del går Tonys erindringer tilbage til ungdomstiden – sådan som han husker den periode. De var 4 unge mænd i kliken, hvor Adrian var den, de andre så op til pga. hans store begavelse og filosofiske tankegang. Og til Veronica, pigen som Tony kom sammen med i et års tid – uden rigtigt at forstå hende. Han besøgte familien en enkelt gang, og blev mødt med en noget forbeholden og underlig stemning. Moren var dog venlig over for ham – og gav ham en advarsel: “Du skal ikke lade Veronica trække dig rundt ved næsen”. Hvad mon hun mente?

En dag får han et brev fra Adrian, der er begyndt at komme sammen med Veronica – Tony svarer, først med et postkort der siger at det er helt OK, senere med et længere brev. I en alder af 22 år begår Adrian selvmord – og nu, 40 år efter dukker så Adrians dagbog op, eller i første omgang kun en kopi af en enkelt side fra dagbogen, sammen med det brev Tony skrev til Adrian og Veronica, og som viser sig at være noget anderledes, end han husker det. For Veronica nægter at udlevere bogen.

Han læser – og angrer – det brev han skrev dengang, og tager kontakt til Veronica. Hvad han finder ud af gennem sin korrespondance og møder med Veronica får ham til at se anderledes på både Adrian, sin egen erindring og historien, som han har opfattet den.

Det er en intelligent skrevet bog. Erindringen, og hvad der virkelig skete, er bogens kerne. For hvordan skrives historien? Der er mange filosofiske betragtninger, men skrevet på en måde, så ikke-filosoffer godt kan være med (i hvert fald for det meste – jeg stod lidt af da Adrian i sin dagbog grubler over, hvordan menneskelige relationer kan udtrykkes ved en matematisk formel – men der kommer en slags forklaring til slut). Man får langsomt afdækket, hvad der skete dengang – Adrians selvmord kommer pludselig til at stå i et andet lys, og beundringen af Adrian falmer, da den rette sammenhæng endelig går op for Tony.

Jeg fik associationer til Håkan Nessers måde at skrive på, mens jeg læste. Langsomt fremadskridende handling, tilbageblik til episoder der skete for 40 år siden, og endelig “opklaringen” til slut.

Hvis du holder af bøger, der kræver noget af sin læser og sætter tanker i gang, ja så vil denne være en oplagt bog at gå i gang med. En lille bog med megen substans.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter