0 kommentarer

Morning in the burned house af Margaret Atwood

af d. 19. juli 2019
Info
 
Sideantal

127

Udgivet

1995

ISBN

978-0-395-82521-1

Originaltitel

morning in the burned house

 

Jeg har ikke forstand på digte og poesi, jeg føler at gymnasiet ikke opfyldte dets opgave for mig hvad det angår. Siden jeg forlod gymnasiet har jeg aldrig læst poesi.

I de sidste uger har jeg læst alle bøgerne i serien om landsbyen “Three Pines”  af Louise Penny og de er fyldt med digte som i bøgerne er skrevet af series poet Ruth Zardo, men i virkeligheden er det digte og poesi som er skrevet af andre. Denne bog af Margaret Atwood er brugt i næsten alle bøgerne med et utal af citater og henvisninger, men ikke bare hendes er brugt. Da jeg faldt over denne bog i universitets boglade følte jeg mig opmuntret til for en gangs skyld at prøve at læse digte, især fordi jeg savner alle mine venner fra serien.

Bogen er opdelt i 5 afsnit, der er 45 digte af forskellig længde, hvoraf otte er brugt af Louise Penny.

Jeg forstod to ting; for det første at det ikke var svært at læse, det var faktisk interessant, beskriver hverdags følelser og foreteelser. Det første digt ‘you come back’ er som taget fra en af mine sønner da han var yngre, efter at have sovet hele dagen forventede at der er mad på bordet eller i køleskabet, han skulle opvartes uden selv at røre en finger. Fjerde afsnit beskriver i flere digte hendes far’s dødsleje, det er utrolig velskrevet og virkeligt, som jeg har oplevet det i mit arbejde på hospitalet med familier til døende patienter.

Den anden ting var, at de digte eller snare dele af digte der var brugt i de forskellige bøger i serien med det samme gav mig følelsen af at jeg var tilbage i den lille landsby “De Tre Grantræer”

For eksempel fra “Up” det sidste vers kaldes det vel (min oversættelse)

          Now here’s a good one:                                                 Her er så en god en:

          You’re lying on your deathbed.                                       Du ligger på dit dødsleje.

          You have one hour to live.                                              Du har bare en time at leve.

          Who is it, exactly, you have needed                               Hvem er det du har haft brug for

           All these years to forgive?                                             i alle årene at tilgive?

 

En anden ting som går igen i bøgerne og som jeg synes er en god livfilosofi, fra “Sad Child

              Count your blessings                                                  Tæl dine velsignelser.

Det er bare en halv linje, men det er bedre at sætte pris på de gode ting og personer i dit liv end at forpeste omgivelserne med klager over hvad du ikke gider ændre.

Jeg må spørge mig selv om at jeg kan lide bogen fordi så mange af digtene var blevet bearbejdet for mig af Penny Louise eller kan jeg bare lide dem? Det er måske ikke så vigtigt, jeg er glad for at have bogen, den tiltrækker mig og det er let at læse en eller to af digtene hver gang. Jeg giver den 4 stjerne fordi jeg ikke har erfaring med poesi.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter