392
2005
978-87-7053-575-5
Mörkertal
Jan Arnald, som er personen bag pseudonymet Arne Dahl, har med usædvanlig flid og kreativitet skrevet én bog årligt om det svenske politis A-gruppe. Det har han gjort siden 1998, og det er i sig selv en bedrift at udtænke så mange spændende plots (hver bog rummer ofte tre-fire) og så have talentet til at forløse dem på en måde, hvor trådene samles til sidst.
Bøgerne i Arne Dahls serie om “Rikskriminalpolisens speciella enhet för våldsbrott av international art” omfatter både det fortænkt grinagtige og det absolut sublime. Selv de dårligste bind ville man dog ikke undvære, da man jo også deri får noget at vide om de karismatiske hovedpersoner.
Kort før midsommer forsvinder en 14-årig pige fra en lejrskole i Ångermanland, en el-montør gør et mystisk fund i en udgravning i Gamla Stan, og et halshugget lig findes på en Stockholmsk parkbænk. Jo, A-gruppen får sin sag for og læseren får lov til at befinde sig i godt selskab med Arne Dahls fine typer.
Forfatteren kan det der med ind i mellem at løfte sine personers tanker op på meta-planet, og disse filosofiske indslag er lige så virtuost skrevet som de er naturligt afvekslende. Og så er der lige det der stænk af Sverige-blues i personernes private problemer, som vi også får indblik i.
Jeg havde denne gang svært ved at skelne Nyberg, Norlander og Söderstedt fra hinanden, hvilket måske kan skyldes, at ti hovedpersoner er mere end rigeligt. Det kunne være en idé, hvis serien fremover handlede om lidt færre af A-gruppens medlemmer. Min favorit er stadig den noget frustrerede, jazz-elskende Paul Hjelm, som jo var hovedpersonen i seriens tidligste bind.
Og så går der måske lidt for meget Tintin-bog i opgøret til slut, men det tilgiver man gerne, for det her er intelligent underholdning af bedste skuffe.