Min fjerne barndomsby af Jiro Taniguchi

Lad ikke omfanget af denne japanske ‘manga’ afskrække; den er tyk som en mursten, men siderne flyver hurtigt forbi. Det samme gør tiden, som er historiens overordnede tema – nemlig den tid der er gået, som kan efterrationaliseres men aldrig leves om.

Hiroshi er 48 år, gift og far til to piger. En dag på vej hjem fra arbejde, kommer han med det forkerte tog, og ender i sin fødeby. Han må vente timer på næste tog, og går en tur i den by, som har ændret sig så meget, at han næsten ikke kan genkende den. Ved familiegravstedet får han øje på en sommerfugl, og da han ser sit eget spejlbillede ser han ikke længere sit 48-årige jeg, men en mere end 30 år yngre udgave. Hiroshi må nu genleve sit fjortende leveår, men med en voksen mands viden og erfaringer. Han kender ‘fremtiden’ og ved at hans far om få måneder uden varsel vil forlade familien for aldrig at vise sig igen. Den unge mand bruger sin anden ungdom til at observere faderen i et forsøg på at forstå årsagen til hans forsvinden.

Samtidig kommer han legende let igennem skolen, og skolens darling, Nagase falder hovedkulds for ham. Intet af dette skete reelt i den 48-årige Hiroshis fortid, men måske skal fortællingen ses som en modens mands refleksion over sit liv.

Taniguchi tegner en realistisk udgave af den typiske mangastil, meget afdæmpet, figurernes øjne er ikke kæmpestore og bygninger og omgivelser er gengivet i mindste detalje. Det er usædvanlig flot.

I sammenligning med ‘Senseis mappe’ savnes den meget håndgribelige dynamik mellem personerne, der dog ses i samspillet mellem Hiroshi og Nagase, men der er for mange figurer til at Taniguchi har tid nok til for alvor at dvæle ved den fortællemæssige detalje. Ikke desto mindre er ‘Min fjerne Barnsomsby’ afgjort en japansk klassiker.

Lån tegneserien på biblioteket